Lotus tror på Monza podie

Lotus fik sæsonens første podie på Spa sidste weekend, og det engelske team tror på endnu et muligt podie, når det i næste weekend går løs på Monza.

Englands GP 2015 . Copyright Lotus F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/8 2015 klokken 09:08

Lotus F1 havde haft en rigtig skidt sæson indtil det belgiske Grand Prix. Inden løbet på Spa var teamets bedste placeringer nogle syvendepladser til Romain Grosjean.

Grosjean på podiet i Indien 2013
Copyright Pirelli


Men på Spa fik teamet så endelig lidt succes, da det lykkedes Grosjean at køre en tredjeplads hjem. Den tredje plads har gjort, at teamet tør tror på mere succes, når der skal køres på Monza næste weekend. I hvert fald ifølge teamets ejer, Alan Permane.

"Jeg tror, vi kan være hurtige igen på Monza, som vi var det i Montreal og på Spa. Jeg ser ingen grund til, at vi ikke kan komme i Q3 på Monza og derefter køre et godt løb, så vi kan komme på podiet," udtaler Permane.

Romain Grosjean
Copyright Lotus F1


Man må sige, at de har genfundet optimismen hos Lotus F1. Så må vi se, hvor længe det varer, og om teamet klarer sig ud af de økonomiske problemer, de befinder sig i.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Maxs overhalinger var indøvede Kvyats fremtid sikret. »