Susie Wolff har været tilknyttet Williams teamet siden 2012 sæsonen. Først var hun udviklingskører, inden hun efter noget tid blev forfremmet til test- og reservekører, men hvis hun ikke snart får et sæde, så er hun efter eget udsagn klar til at forlade Formel 1.
Susie Wolff
Copyright Williams F1 Team
Susie Wolff udtaler nemlig, at hun vil se sig om efter noget andet at lave, hvis hun ikke får et sæde i Formel 1 til næste sæson.
”Jeg kan ikke vente på sidelinien for evigt. Det ser ikke ud til, at der er nogle ledige sæder til næste sæson, så det kan være, jeg skal se mig om efter noget andet at lave. Jeg har store ambitioner, men jeg er også meget realistisk, så hvis chancen for et Formel 1 sæde ikke byder sig, så kan jeg lige så godt gå efter at komme ud og køre i en anden serie næste sæson,” siger Susie Wolff.
Susie Wolff, dengang Stoddart, da hun kørte i DTM
Copyright Mercedes-Benz
Wolff rygtes blandt andet til DTM, en serie som hun også kørte i inden hun begyndte at flirte med Formel 1. Hun rygtes også til Formula E. Det er selvfølgelig synd for Susie, at hun nok må opgive drømmen om Formel 1, men et sæde til næste sæson ser ikke videre realistisk ud, og så kan hun lige så godt søge andre steder hen.