Pirelli: Ikke skyld i Rosberg uheld

Dækleverandøren Pirelli mener ikke, de er skyld i ulykken med Nico Rosberg under gårsdagens anden træning.

Englands GP 2015 . Copyright Pirelli

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 22/8 2015 klokken 09:08

Nico Rosbergs ene bagdæk eksploderede under gårsdagens anden træning. Den eksplosion sendte Rosberg af banen i høj fart, dog uden at han kom til skade. På slow motion billederne kan man se, at dækket begynder at revne noget tid inden det eksploderer, og det har givet anledning til mange spekulationer. Skyldtes afkørslen en fejl på dækket? Eller var det blevet skåret op af kerben?

Nico Rosberg
Copyright Daimler Benz


Pirelli har nu undersøgt sagen, og de kan ikke finde nogen fejl på dækket. De har også været ude og kigge, om kerben skulle være for høj eller skarp i det pågældende sving, så den måske kan have skåret dækket op, men heller ikke her har man fundet noget usædvanligt.

"Vi har ikke kunnet finde beviser for, at det var en fejl på dækket, der var skyld i ulykken. Derfor tror vi, det må være noget ude på banen, der har skåret dækket op. Vi har også haft folk ude på banen, for at se om de kunne finde noget omkring det sving, hvor eksplosionen skete. Vi har ikke fundet noget endnu, men vi bliver ved med at lede," udtaler en talsmand for Pirelli.

Billeder fra sidste testdag i Barcelona 1. marts 2015
Copyright Pirelli


Om det var en fejl på dækket, der fik det til at eksplodere, eller om det ar en genstand på banen, må stå hen i det uvisse. Dog må man bare sige, at det jo ikke er første gang, vi har set et Pirelli dæk eksplodere. For få sæsoner siden var der store problemer med eksploderende dæk.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere straffe og reprimander Belgiens GP: 3. frie træning. Hamilton hurtigst »