Der skal åbenbart én finne til at erstatte en anden finne.
Rygterne om, at Valtteri Bottas var på vej til Ferrari, har længe svirret, men da Ferrari så i går officielt meldte ud, at Kimi Räikkönen ville få mindst et år mere hos den stejlende hingst, blev disse rygter af mange gjort til skamme.
Men nu siges det, at rygtet slet ikke var så langt ved siden af, som nogle gerne vil give udtryk for. Det var Bottas' nuværende arbejdsgiver, der satte en stopper for skiftet.
Tæt på Kimi
Copyright Allan Haslund
Williams siges at have forlangt i omegnen af 100 millioner kroner for at lade Bottas gå, et beløb der i Ferraris samlede budget ikke har den helt store betydning, men som åbenbart var nok til, at de ikke mente, at han var så meget mere værd end Räikkönen.