Fernando Alonso vil være titeludfordrer i 2016, udtaler hans manager Luis Garcia Abad i et større interview med 'Cadena Ser'.
Manageren skal selvfølgelig også have tillid til sin stjerne, i stil med at Alonso også selv skal tro på det, hvis det skal ske, men McLarens nuværende form, og ikke mindst de mange problemer Honda har, er ikke ligefrem med til at underbygge udmeldingen.
I et andet interview med FIAs egen hjemmeside udtaler Bernie Ecclestone direkte, at han ikke tror på, at Alonso bliver verdensmester igen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt han tror, Alonso vil kunne komme tilbage efter 2015 nedturen med McLaren, svarede Ecclestone kort og godt: ”nej”!
Alonso lufter ud og gør klar til at blive verdensmester i 2016
Copyright Allan Haslund
Det får dog ikke Luis Garcia Abad til at se anderledes på situationen.
”Alonso vil uden tvivl være titeludfordrer i 2016," kom det fra Abad.
”Hvis man ser på den historik, som McLaren og Honda har, så er der ingen tvivl, om at de bliver en succes sammen igen."
”Svaghederne fra i dag bliver vores styrke i morgen!"
”Vi ser klare positive tegn på udviklingen, der viser, at vi bliver meget stærke fremover," sluttede Luis Garcia Abad.