Verstappen vil have mere lyd

Nok er han ny i Formel 1, men Max Verstappen ved, hvad han vil have. Han vil nemlig have mere lyd fra bilerne.

Ungarns GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/8 2015 klokken 20:08

Lyden er et af de store samtaleemner, når det kommer til Formel 1. Det er bare ikke, som det var engang, med store larmende V12 turbo motorer. Nu melder unge Max Verstappen sig også ind i debatten om motorlyden.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Photofiles


Max Verstappen mener nemlig ikke, at motorerne larmer nok.

”Normalt når man taler med folk om Formel 1, så nævner de lyden. Men der er bare ikke nogen lyd mere. Lyden er en del af Formel 1, og sådan er det bare,” siger Verstappen.

Max Verstappen
Copyright Getty Images/Scuderia Toro Rosso


Hos FIA er man dog ikke bekymret over den manglende lyd. Problemet er nemlig ikke så stort ifølge FIA. De nuværende power units ryger nemlig op på 134 decibel, mens de gamle V8 motorer var oppe på 145 decibel.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso: Giv os frit dækvalg Wolff: Ferrari holder os fokuseret »