Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 3/8 2015 klokken 10:08
Monza og dens plads på Formel 1 kalenderen har længe hængt i en tynd tråd, da banens ejere skulle finde mellem 22 og 24 millioner euro for at kunne forhandle en ny aftale på plads med Bernie Ecclestone og FOM.
Det store millionbeløb er nu blevet fremskaffet takket være den italienske regering og guvernøren for Lombardiet, Roberto Maroni, som håber på at have aftalen i stand om to måneder.
"Vi kan gøre det i starten af september. Med denne skattefri investering kan vi lukke aftalen med Ecclestone. Jeg vil snarest have et møde med Andrea Dall'Orto, præsident for Sias, for at lukke aftalen med borgmestrene i Milano og Monza. GP'et bliver nødt til at blive i Monza - for Monza er nu engang Monza," siger Maroni.