Max går online

Max Verstappen har fået sig et bijob som Online racerkører for verdens mest vindende online racer team.

Monaco 2015 . Copyright Getty Images/Scuderia Toro Rosso

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 30/7 2015 klokken 17:07

Max Verstappen er som bekendt stadigvæk en teenager, og ligesom de fleste andre teenage drenge, så kan Max godt lide at spille computerspil. Det har nu ført til, at Max Verstappen er blevet tilknyttet verdens bedste online racer team.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Photofiles


Det team, som Verstappen skal køre online løb for, hedder Team Redline. Det er et team, der blev stiftet tilbage i 2000 og som siden dengang har vundet mere end 100 mesterskaber i spil som GTR racing 1 og 2, Toca 2, rFactor, iRacing, Nascar samt en masse Formel 1 titler.

Af andre professionelle racerkørere har teamet også Richie Stanaway og Audi talentet Kelvin Van Der Linde i deres stald.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Photofiles


Spændende karrierevalg af den unge Max. Og held og lykke til både ham, og de folk der måtte få fornøjelsen af at køre mod ham. Det vides ikke, hvad Verstappen skal køre, men Redline er lige pt. mest aktive i iRacing/Assetto Corsa og rFactor2.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Holdene vil have længere pause Op- og nedture i tysk debut »