Ungarns GP: Vejrudsigten

En ordentlig sjat varme, muligvis krydret med en omgang tordenvejr.

Hovedindgangen på Hungaroring. . Copyright Jens Hvas

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 19/7 2015 klokken 21:07

Den store fælles overskrift for dagene i Ungarn er varme. Dog kan det være, at der kommer et lille tordenvejr forbi i løbet af weekenden.

Fredag er risikoen for nedbør på kun 20%. Temperaturen skulle til gengæld blive helt op til 36 grader.

Lørdag skulle det blive lige så varmt som fredag. Til gengæld er risikoen for regn helt nede på 10%, så de to første dage skulle blive rigtig dejlige, hvis man kan lide varmt vejr.

Søndag skulle temperaturen falde en smule, her forventes den nemlig kun at ryge op på 33 grader. Risikoen for regn er dog oppe på hele 50%. Og ikke nok med det, så melder prognoserne også om spredte tordenbyger.

Med andre ord: Det kan blive noget af et racerløb, vi får os på Hungaroring.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: Vejrudsigten Belgiens GP: Vejrudsigten »