Østrigs GP: Vejrudsigten

Regn og overskyet vejr krydret med lune temperaturer. Det er, hvad der kan vente Formel 1 feltet i Østrig.

Podiet i Østrig . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 14/6 2015 klokken 19:06

Når Formel 1 feltet på fredag tager hul på løbsweekenden i Østrig, kan de ifølge prognoserne også tage hul på en weekend med blandet vejr.

Fredag siger prognoserne, at det skulle blive mellem 21 og 23 grader varmt. Det lyder jo ganske fint, dog er risikoen for regn oppe på 50%. De to frie fredagstræninger kan således nemt blive forstyrret af regn.

Lørdag minder meget om fredag. Overskyet og temperaturer omkring de 23 grader. Lørdag er risikoen for regn dog lidt lavere end om fredagen, lørdagens prognose lyder nemlig kun på 40%.

Om søndagen skulle temperaturen ligge på omkring 23-24 grader. Det skulle fortsat være overskyet, men der skulle ikke rigtig komme noget regn. Risikoen for regn søndag ligger blot på 20%.

For spændingens skyld kunne man da håbe, at der kommer regn under kvalifikationen. Det kunne måske vende lidt op og ned på start gridden og give os noget underholdende race.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: Vejrudsigten Englands GP: Vejrudsigten »