Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/7 2006 klokken 14:07
Efter at BMW sidste år købte Sauber holdet, har der været mange spekulationer om, at de også ville gå efter at tilbyde Michael Schumacher en sidste kontrakt, så han ville kunne slutte sin imponerende karriere hos en tysk bilproducent.
Nu siger rygterne så, at BMW ønsker at sætte Ralf Schumacher i den anden BMW, så de ikke kun stiller med et rent tysk hold, men også stiller med et rent 'Schumacherhold'.
Om de to brødre ville kunne finde ud af at køre på samme hold, er dog mere tvivlsomt. Men BMW skulle have været fremme og vifte med den store tegnebog foran den yngre Schumacher også. Dog ikke helt et beløb i samme format, man antageligt stort nok til, at Ralf vil overveje situationen.
Meget tyder på, at 2007 vil blive den sidste sæson, hvor vi ser Michael Schumacher som Formel 1 pilot, så en afslutning med lillebror Ralf vil, når alt kommer til alt, nok ikke være den værste afslutning.