Schumacher i bedring

Michael Schumachers tilstand efter det nært fatale skiuheld har i lang tid været skjult for offentligheden, men nu er der kommet lidt officiel information frem fra hans manager Sabine Kehm.

richael Schumacher . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/5 2015 klokken 10:05

Der dukker jævnligt rygter op omkring Michael Schumachers tilstand, men desværre er det alt for ofte rent spekulation.

For kort tid siden valgte Corina Schumacher at sælge parrets private jet samt deres store skihytte i Trysil, i en erkendelse af, at vi næppe får den ”gamle” Schumacher at se igen.

Men Sabine Kehm, der nu også er manager for Michaels søn, Mick Schumacher, kunne under Barcelonas Grand Prix fortælle, at det går bedre med den 7-dobbelte verdensmester.

”Vi ser fremskridt løbende, men han har en lang vej foran sig,” sagde Kehm således.

”Vi er fortsat optimistiske, selvom vi også er klar ovre, at det bliver en forandret Michael, vi kommer til at se,” sluttede hun.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen opdateringer til Sauber Hvor svært ka det vær? »