Sejr til Vandoorne

Det blev en sejr til McLaren juniorkøreren Stoffel Vandoorne i det første GP2 løb denne weekend. Marco Sørensen skuffede desværre en del.

GP2 Bahrain GP 2015 . Copyright GP2 Media Series

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 9/5 2015 klokken 17:05

Der køres som bekendt også GP2 på Circuit de Catalunya i denne weekend. Det første løb er kørt, og det var med en Marco Sørensen, der startede helt tilbage som nummer 18, mens belgiske Stoffel Vandoorne endnu en gang startede på pole position.

Stoffel Vandoorne
Copyright GP2 Media Series


Vandoorne lå da også nummer et efter første sving, selvom han blev presset en del af Alex Lynn. Arthur Pic var manden, der fik den bedste start. Han kørte sig fra en 11. plads op til en 6. plads inden første sving.

Efter starten satte løbet sig en smule. Dog ikke ret længe, for med syv omgange kørt valgte den førende Vandoorne at tage sit obligatoriske pit stop. Alex Lynn overtog dermed førstepladsen, indtil han selv tog sit pit stop omgangen efter. Herefter var det Mitch Evans, der førte løbet.

Marco Sørensen
Copyright GP2 Media Series


Længere nede i feltet havde Marco Sørensen kørt sig op på en 10. plads. Dog skyldes det primært, at nogle af de forreste havde været i pit på det tidspunkt.

Da Evans gik i pit, overtog Vandoorne førstepladsen igen, hvorefter der var dømt race over de sidste omgange. Da Mitch Evans og Alexander Rossi tog deres pit stop, var Vandoornes dæk meget brugte, så det forspring den unge belgier havde, blev hentet ret hurtigt af både Rossi og Evans. Vandoorne havde dog lige det, der skulle til, så han holde føringen og tage sæsonens anden sejr. Evans kørte sig ind på en andenplads, mens Rossi blev nummer tre.

Stoffel Vandoorne
Copyright GP2 Media Series


Marco Sørensen faldt en del tilbage, efter han var oppe på 10. pladsen. Danskeren sluttede nemlig løbet som nummer 19.

Norman Nato tog den vigtige 8. plads der gør, at han starter på pole position i løbet i morgen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: Kvalifikationen. Rosberg tager pole Lynn snyder Vandoorne »