Formel 1 teamsene, FIA og Bernie Ecclestone mødes i næste uge. Her skal de diskutere, hvilke reglementsændringer, der skal være med til at forbedre Formel 1 de næste to år.
Horner og Marko
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Når det møde finder sted, vil der blive lagt pres på fra Red Bulls Helmut Marko. Marko vil nemlig gerne have, der sker ændringer nu, hvis det stadigvæk skal være attraktivt for Red Bull at deltage i Formel 1.
”Det er vigtigt, at der sker noget nu. Ikke kun for os, men for hele Formel 1. TV- og tilskuertallene falder, og der er næsten ikke nogle sponsorer. Vores chef, Dietrich Mateschitz, har som bekendt været ude at sige, at vi hos Red Bull er nødt til at ændre vores engagement i Formel 1, hvis der ikke sker ændringer,” siger Marko.
Billeder fra Japans GP 2011
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
En af de ting, Marko gerne ser ændret, er beslutningsstrukturen i Formel 1. Som det er nu, er strukturen at både FIA, teamsene og F1 organisationen skal være med til at tage en beslutning. Det mener Helmut Marko ikke er holdbart. Som han siger, kan man ikke altid spørge alle, for så kommer man ingen vegne.