Spaniens GP: Vejrudsigten

Sol, sol lidt mere sol, og en hel masse varme.

Den flotte baggrund med bjergene og den nærliggende by Montmelo er tydeligt at se på dette billede . Copyright Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 3/5 2015 klokken 13:05

Er du en af de heldige, der skal med Rapido Travel og BMF1 til det spanske Grand Prix i Barcelona? Så kan du godt glæde dig, for vejrudsigten lover sol og masser af varme.

Fredag bliver weekendens varmeste dag. Her skulle temperaturen nemlig komme op på omkring 26 grader i dagtimerne, mens den om natten vil ligge på 17 grader. Chancerne for regn skulle være nul procent denne dag.

Lørdag ser temperaturen ud til at blive en smule lavere. Det skulle nemlig ikke blive varmere end 24 grader om dagen og stadigvæk 17 grader om natten. Chancerne for regn lørdag er højere end fredag, der meldes nemlig om 10 procents chance for regn.

Søndag vil temperaturen være den samme som om lørdagen. Dog skulle det blive en halvskyet dag, men der er intet i prognoserne, der antyder, at der skulle komme nedbør.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bahrains GP: Vejrudsigten Monacos GP: Vejrudsigten »