Alonso skulle have kørt Porsche

Nico Hülkenberg er den eneste aktive Formel 1-kører, der skal deltage i årets Le Mans, men han skulle have haft en prominent kollega ved sin side. Fernando Alonso skulle have haft en kontrakt med Porsche til dette års Le Mans.

Kinas GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/4 2015 klokken 15:04

McLaren-Honda skulle dog havde forhindret dette, ifølge den finske avis ’Ilta Sanomat’, og årsagen hedder sikkerhed. Mark Webbers voldsomme uheld på Interlagos sidste år i hans Porsche 919 fik McLaren til at slå bremserne i.

Den spanske avis ’Marca’ har en anden og lidt mere beskidt teori. Det skulle være Bernie Ecclestone, der har forhindet spanierens Le Mans-deltagelse, og det var årsagen til, at Kores Grand Prix pludselig var på kalenderen i denne weekend.

Mark Webber på Interlagos 2014 før sit voldsomme uheld.
Copyright Porsche Motorsport


Det er nemlig samme weekend, som der køres 6-timers WEC-afdelingen på Spa-Francorchamps, og ved at have en ”forpligtelse” til at deltage i det koreanske Grand Prix, så forhindrede man samtidig Alonso i at skaffe sportsvognenes svar på Formel 1 ekstra opmærksomhed.

”Alting var hugget i sten indtil frigivelsen af den underlige officielle kalender den 3. december.”

”Alonso så det som en manøvre fra FOM til at sætte en grænse op, om end en fiktiv af slagsen, overfor F1-kørere som måtte være interessede i at kombinere deltagelsen i Le Mans med deres fuldtidsforpligtelser.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 er blevet kedeligt Massa: Alonso stopper nok snart »