Dan Gurney er død

Den amerikanske racerkører Dan Gurney sov i forgårs ind i døden efter komplikationer i forbindelse med en lungebetændelse. Det meddeler hustruen Evi samt hendes familie. Gurney blev 86 år gammel.

Det er en trist nyhed, for hvis man, som denne skribent, har ”nogle års” erfaring i motorsport, bliver man mindet om, hvor bemærkelsesværdig og mangesidet en person den ydmyge og stille Dan Gurney var og hvad han stod for.

I det følgende skal jeg blot beskrive nogle få af de bedrifter Gurney stod for i sit liv og karriere.

Gurney vandt løb i Formel 1, Indy Car, NASCAR, Can-Am og Trans-Am Series. Gurney var den første af tre kørere til at vinde løb sportsvogne (1958), Formel 1 (1962), NASCAR (1963) og Indy Car (1967). De andre to var Mario Andretti and Juan Pablo Montoya.

Gurney vandt fire F1-grandprixer for henholdsvis Ferrari, BRM, Porsche, Lotus, Brabham, Eagle og McLaren. Den mest ikoniske sejr var givetvis på Spa i 1967, hvor han vandt løbet i sin egenudviklede og ikoniske Eagle med en V12 Weslake-motor. Bilen med det karakteristiske ørnenæb i næsepartiet vil altid være en skønhed. Også i dag.

Endelig vandt Gurney 24-timersløbet på Le Mans i 1967, hvor han deltog sammen AJ Foyt i en Ford GT40 MkIV.

Og hvad var det, der gjorde Gurney til noget helt særligt?

Dan Gurney i sin egen Eagle med det karakteristiske ørnenæb. Indy500 1969.
Copyright The Chicane

Formel 1-legenden Jim Clark har udtalt, at Gurney var den eneste kører, som han frygtede, hvilket siger en hel del. Men foruden talentet på banen var amerikaneren også en af motorsporten største udviklere og konstruktører, og flere af hans ideer omkring aerodynamik bliver brugt den dag i dag.

Således introducerede han det, der kom til at hedde ”The Gurney Flap”, en lille læbe eller ekstra vinge, som blev sat på den allerede eksisterende bagvinge og som dermed fordoblede downforce. Tag bare et kig på nutidens F1-vinger, så har du fanget ideen.

Mens IndyCar-konstruktørerne i 1980erne gjorde alt hvad de kunne for at kopiere Formel 1s Lotus 78/79ere såkaldte ”Ground Effect” med sindrige tunnelsystemer under bilerne, arbejdede Gurney og hans ingeniører modsat med vindens hvirvler hen over bilens karosseri til bagpartiet, hvormed de opnåede en helt uhørt downforce. Også her kan nutidens Formel 1-kontruktører rette en tak til Gurney.

På sikkerhedssiden var amerikaneren også i front. Således var det ham, der introducerede den nu obligatoriske, lukkede styrthjelm.

Og en sidste ting, som vi også kan takke Dan Gurney for, er det traditionelle champagnesprøjt på podiet. Det indførte han efter sejren på Le Mans i 1967, hvor det gik ud over selveste Henry Ford II...

Så send gerne Dan Gurney en tanke, næste gang du ser en lille flap på en bagvinge, når du hører om bilernes fantastiske downforce, eller når du ser de lukkede styrthjelme... og ikke mindst når du til lyden af Georges Bizets ’Carmen Ouverture’ ser Champagnen sprøjte på podiet.