Det er kun lige over 48 timer siden at Nico Rosberg krydsede stregen som vinder af det russiske grand prix, men Pirelli har netop offentliggjort kørernes dækvalg til sæsonens næste grand prix. Om små fjorten dage skal Spaniens Grand Prix nemlig køres, og der er nogle af kørernes dækvalg, som skiller sig ud.
Pirelli dæk
Copyright Pirelli
Til det russiske grand prix havde de elleve teams valgt at have samme antal dæk til begge deres kørere, men sådan er det ikke denne gang. Ser man eksempelvis på Renault, har Kevin Magnussen et ekstra sæt hårde dæk i forhold til Jolyon Palmer, mens briten har et ekstra sæt mediumdæk med. Det samme gør sig også gældende hos Toro Rosso og Haas F1.
Barcelona test 19.-22. februar
Copyright Pirelli
Ser man på de to top teams, så har Ferrari valgt at have en ekstra sæt softdæk med i forhold til Mercedes, mens sølvpilene har et ekstra sæt mediumdæk. Så er spørgsmålet bare, hvem som har valgt den rigtige strategi, men det må tiden jo vise. I fordelingen af dækkene på billedet nedenfor.
Dækvalg til det spanske grand prix
Copyright Pirelli Media