Claire får fornem titel

Williams teamchefen Claire Williams har netop fået en af de eftertragtede "Order of the British Empire" titler, men hende er ikke helt så stor som den titel farmand Frank har.

Claire Williams . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/6 2016 klokken 12:06

Hvert år omkring Dronning Elizabeth II af Storbritannien fødselsdag, udkommer der en liste over de personligheder der netop er blevet tildelt en af de såkaldte "Order of the British Empire" titler, de titler som gør at nogle personligheder eksempelvis kan kalde sig selv "Sir", hvis det er en mand eller "Lady" hvis det er en dame.

Claire Williams og Sir Frank Williams
Copyright Williams F1


På dette års liste stod der et velkendt kvindenavn for folk som følger med i Formel 1, fordi Williams teamchefen Claire Williams er nemlig blevet tildelt den såkaldte "Officer of the Order of the British Empire" titel. Det er en titel som den 39-årige Claire naturligvis er meget stolt af at få.

"Jeg er meget stolt, men jeg er også meget overrasket. Det er en stor ære at blive anerkendt på denne måde, fordi det havde jeg ikke regnet med. Det er dog ikke kun mig, men hele Williams teamet som skal have æren for det her," lyder det fra Claire Williams.

Patrick Head
Copyright Williams F1


Hos Williams teamet er man dog vant til, at få tildelt sådanne titler. På sidste års liste stod medstifteren af Williams F1, Patrick Head nemlig på. Head blev tildelt den såkaldte " Knight Bachelor" titel, mens chefen for det hele Sir Frank Williams er en "Commander of the Most Excellent Order of the British Empire", hvilket er titel lige over den OBE titel som hans datter netop er blevet tildelt.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: 2. frie træning - Hamilton hurtigst ig Mercedes VIL forlænge med Nico »