Claire: Flere kvinder end tidligere

Racerløb er kun for mænd...... Nej det er det ikke længere.

Claire og Frank Williams . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 13/7 2016 klokken 09:07

Går man ud og spørger den almindelige mand/kvinde på gaden, vil de sikkert sige at racerløb og specielt Formel 1, kun er for mænd. Grunden til det er, at folkene omkring Formel 1 traditionelt set har været mænd, kørerne har været mænd, teamcheferne har været mænd, ja stort set alle der arbejder i Formel 1 har traditionelt været mænd. Det er i hvert fald sådan det er, hvis man skal sætte det sort/hvidt op. Nu er den tendens dog heldigvis begyndt at vende, fordi en af de kvindelige chefer mener nemlig at der er ved at komme flere kvinder ind i sporten.

Monisha Kaltenborn
Copyright Sauber Motorsport


Claire Williams fra Williams teamet, mener nemlig at der kommer flere og flere kvinder ind omkring Formel 1, godt nok ikke som kørere, men i andre vigtige roller.

"Landskabet er ved at ændre sig, fordi der kommer flere og flere kvinder ind for at arbejde omkring Formel 1. Det er en af de få sportsgrene, som tager imod kvinder med åbne arme og hvor kvinder kan få lov til at konkurrere på lige fod med mændene hver weekend. Det er godt nok ikke som kører endnu, men der er kvinder i andre vigtige roller," lyder det fra Claire Williams.

Susie Wolff til præsentationen af dare to be different, som er skabt til at støtte kvinder med at komme til at arbejde i Formel 1.
Copyright Williams F1 Team


Set udefra virker det da også til Claire Williams har ret, fordi der er da trodsalt to kvindelige chefer i feltet, Claire Williams hos Williams og Monisha Kaltenborn hos Sauber. Udover det så er der flere kvinder i andre høje stillinger, Haas F1 har bl.a. en kvinde ved navn Ruth Bascombe til at ligge deres strategier. Ruth er i øvrigt udlånt fra Ferrari, så hun har nok også en stor fremtid foran sig. Der mangler dog fortsat at komme en kvindelig kører ind i feltet, men det kan man da håbe på, sker inden for den nærmeste fremtid.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Max må ikke undervurderes Pirelli-test giver en fordel »