Checo bliver hvor han er

Mexicanske Sergio Perez har gang i en rigtig god sæson, men han er stadigvæk Force India-kører i næste sæson. Det er teamet i hvert fald overbevist om.

Sergio Perez . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 25/6 2016 klokken 21:06

Den 26-årige Force India-kører, Sergio Perez har gang i sin vel nok bedste Formel 1-sæson, siden han brød igennem tilbage i 2012. Den gang var den unge mexicaner på podiet tre gange i løbet af hele sæsonen, hvilket er en mere end han har opnået ind til videre i år. Dog er denne sæson kun otte løb gammel, så han kan sagtens nå at slå sin "podierekord" fra 2012 sæsonen. I den sæson kørte Sergio Perez i øvrigt for Sauber, men de gode resultater gjorde at han kunne kalde sig McLaren-kører i den efterfølgende sæson.

Sergio Perez i Malaysia 2012
Copyright Sauber Motorsport


De gode resultater i den nuværende sæson har da også fået skabt nogle rygter, som sender mexicaneren til et top team. Denne gang er det Ferrari som er det varme emne, men det kommer ikke på tale, hvis man spøger Force India. Det indiske team er nemlig sikre på at "Checo" bliver hos dem.

"Jeg er rimelig sikker på at "Checo" køre for os i næste sæson, men man skal naturligvis aldrig sige aldrig i Formel 1. Vi har dog ikke fået nogle henvendelser omkring ham, så det er nok bare spekulationer fra medierne side alt sammen. Det er dog også en stor ros til ham, fordi det viser bare han gør det godt. Vi har fire teams som ligger foran os, så han har ikke ret mange bedre muligheder end os," lyder det fra teamchef Bob Fernley.

Sergio Perez
Copyright Force India


Sergio Perez fik sin Formel 1-debut tilbage i 2011, men her leverede han ikke de store resultater. Det gjorde han som nævnt sæsonen efter, hvor han hentede to andenpladser og en enkelt tredjeplads. I 2013 kørte han som nævnt for McLaren, men her var han ikke i nærheden af podiet. Derfor blev mexicaneren vraget hos McLaren også blev han samlet op af Force India. Her har han kørt siden 2014 og det er blevet til minimum et podie hvert år, så man må sige han gør det godt. Spørgsmålet er så bare om han kan gøre det samme hos eksempelvis Ferrari, eller om presset er for stort hos italienerne.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pæn kørsel kan betale sig Renault mere optimistisk »