BREAKING NEWS: To løb mere i 2020

Formel 1 har netop bekræftet to løb mere til Formel 1 kalenderen 2020. Sochi bliver det første løb, hvor der skal være tilskuere på lægterne og så er Mugello i Italien tilføjet.

Viasat . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/7 2020 klokken 11:07

Formel 1 har netop bekræftet, at Mugello vil blive løb nummer 9, ugen efter Italiens Grand Prix i Monza Park, hvilket betyder at vi vil få endnu en periode med 3 løb på stribe.

Løbet får navnet Toscanas Grand Prix og vil blive afviklet i weekenden d. 11 til d. 13 september.

Herefter, rykker Formel 1 feltet til Rusland for at afvikle Ruslands Grand Prix på Sochi banen. Det er på de oprindelige datoer, hvilket betyder at det er i weekenden fra d. 25. til d. 27. september.

Sochi vil blive det første løb, hvor der er åbnet op for tilskuere, hvilket utvivlsomt vil sikre, at der bliver hurtigt udsolgt her.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Godt at Alonso er tilbage Steiermarks GP: 1. frie træning »