Det er godt og vel 24 timer siden, at årets brasilianske grand prix blev afgjort. Det brude dog være blevet afgjort en del timer før, men en omgang regn, tilsat FIAs kyllingetendenser betød, at løbet blev en langtrukken udgave. Derfor har der været en del ting som man kunne have haft med i en dagen derpå klumme, men jeg har som altid udvalgt fire emner.
Denne gang er emnerne Fernando Alonso, driver of the day, gårsdagens løb samt det tilhørende regn-kaos og Felipe Massa. Dette er som nævnt en klumme, så det er skribentens holdning som kommer til syne, en holdning som I naturligvis er velkommende til at debattere nede i kommentarfeltet, hvis bare det foregår i en ordentlig tone.
Fernando Alonso.
Fernando Alonso
Copyright McLaren Media
Det første emne på listen er Fernando Alonso, men det er ikke fordi han leverede nogle specielt gode præstationer under løbet i går. Nej verdensmesteren fra 2005 og 2006 er med i denne klumme, fordi han lavede et genialt træk under den ene af fredagens træninger. Den spanske McLaren-kører havde nemlig problemer med bilen i Brasilien, hvilket han i øvrigt også havde sidste år. For et år siden blev Alonso dog gjort til grin, fordi han valgte at tage en havestol og begynde at slikke sol i stedet for at tage tilbage til pitten.
Den situation skabte hashtagget "Steder Alonso hellere ville være" som førte til en masse sjove billeder. I fredags var der så endnu en gang problemer med McLaren-raceren og hvad gør man så? Jo man finder da den velkendte havestol frem og beder en af kameramændene om man må se træningen på hans tv, fordi det kan man jo lige så godt når bilen ikke kan køre.
Fernando Alonso ser på
Copyright Red Bull Photofiles
Denne gang har det også ført til en masse jokes på spanierens bekostning, men denne gang virkede situationen dog 100% gennemtænkt. Det virkede som om at Fernando Alonso tænke, "når så skete det igen, jamen så lad mig da give folk noget at grine af,". Det er så god stil af den tidligere spanske verdensmester og det gav en masse point i min bog, fordi det er lidt fedt, når en kører kan tage gas på sig selv.
Nu skal det så heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har kunne fordrage Fernando Alonso og slet ikke da han kørte for mit elskede Ferrari, men det han lavede i fredags var rigtig god stil. Han har nemlig altid virket som en sur og indelukket type, men det han lavede i fredags viste en helt anden og mere sjov Alonso og sådan noget kan jeg nu godt lide.
Driver of the day.
Max Verstappen.
Copyright Red Bull Contentpool
Så er "Kongen" af driver of the day kåringen tilbage, nemlig ingen ringere end Max Verstappen. Den unge hollænder har nemlig vundet titlen for ottende gang i denne sæson, men det er nu ikke alle otte kåringer, som har været fortjente. Denne gang er den dog god nok, fordi den unge hollænder leverede en super præstation i går, hvilket faktisk får nogle folk til at drage sammenligninger med Ayrton Senna og Michael Schumacher.
De to S`er var nemlig kendt for at være rigtig gode i regnvejr, fordi de bare var hurtigere end de andre. Det var også lidt situationen med Verstappen i går, fordi han var bare hurtig og han lavede nogle manøvre som man kun kan lave, hvis man er rigtig god og tryg ved at kører i regnvejr. Han fangede blandt andet bilen på et tidspunkt, hvor det så ud som om han havde tabt den og skulle ende i muren. Det er flot af en gut på blot 19 år.
Regn kaos.
Regn I Malaysia 2015
Copyright Pirelli
Så skete det IGEN. Det regner lige inden starten, så man vælger at starte løbet bag safety car, fordi man er bange for at starte løbet på normalvis når det regner. Man vælger så endnu en gang at beholde safety caren på banen så længe, at flere kørere begynder at komme på radioen med direkte beskeder til Charlie Whiting, hvor de beder ham om at sætte løbet i gang. Da det så sker, kan de ikke finde ud af at styre bilerne, så det ender med udgåede kørere og endnu flere omgange bag safety car og endda røde flag.
Det er bare ikke i orden og ja det er sikkert et spørgsmål om sikkerhed, men det er altså ved at gå for vidt. Der findes vel næsten ikke nogen løbsserie i verden, som er så kyllingeagtige når det kommer til at kører på regn som Formel 1, eller jo det er der, men det er over i USA, fordi her køre man heller ikke særlig meget når det regner, men det er heller ikke i orden. Spørger man mig er det faktisk slet ikke i orden at sætte sport på stand by grundet vejret, eller jo torden og orkan, så kan man måske, men ikke grundet en lille smule regn.
Pirelli Regnvejsdæk
Copyright Allan Haslund
Tit og ofte bruger man undskyldningen "Jamen det drejer sig om sikkerhed," hvilket det sikkert også gør, men der findes nu bedre måde at klare begge dele på. Som barn eller skal vi sige dansker høre man tit sætningen "der findes ikke dårligt vejr, men kun forkert påklædning," et citat som tit lyder dumt, men i dette tilfælde passer det faktisk. Formel 1-feltet mangler nemlig den rigtige "påklædning" så derfor kan de ikke kører i regn.
I Japan døjer man også med regn en gang imellem og meget af det endda, så derfor har man udviklet nogle såkaldte monsun dæk. Disse dæk er så gode, at de stort set kan køre i alt slags regnvejr og det er de dæk, som Formel 1-feltet har brug for. Formel 1-fans verden over betaler nemlig for at se ræs og ikke for at se 22 kørere, køre rundt bag ved en Mercedes med lys på. Så kære FIA få så fingeren ud og kom med de monsun dæk, så vi ALDRIG mere skal være vidne til starter bag safety car og røde flag grundet regn.
Felipe Massa.
Felipe Massa
Copyright Williams F1
Det sidste men bestemt ikke det mindst vigtige emne er ingen ringere end Felipe Massa. Ja han udgik i går og ja det var en trist måde at slutte sit sidste hjemmebane grand prix på, men det endte nu alligevel med at blive rigtig smukt. Massas uheld gav nemlig en afbrydelse i løbet, hvilket fansene benyttede til at hylde deres helt for sidste gang, mens Felipe selv fik et brasiliansk flag i hånden, som han kunne gå rundt med på ryggen.
Her tog han sig så tid til, at blive hyldet af fansene, mens han gik tilbage til pitten og ind i tørvejr. Inde i pitten blev han dog mødt af en masse mekanikkere fra de andre teams som klappede af ham, mens han var på vej hen til Williams-garagerne. Det var dog ikke alle som bare klappede, fordi da den brasilianske helt kom forbi Ferrari, stod hele banden af mekanikkere klar til at give ham hånden, give ham krammere og ja bare hylde den kører som mange af dem har arbejdet med i rigtig mange år.
Felipe Massa bliver fejret efter sejren i Brasilien 2006
Copyright ukendt
Det var rigtig fedt at se alle tog sådan en flot afsked med Felipe Massa og det var lige i hans ånd. Felipe Massa har nemlig altid været kendt som en kører, som der har haft følelserne uden på tøjet, så det var fedt at se alle give ham tilbage af samme skuffe. Det er heller ingen hemmelighed, at Felipe altid har nydt at køre på hjemmebane, så når han nu absolut skulle udgå, så var det den helt rigtige måde at der blev taget afsked med ham.
Som Massa-fan var der da også lidt tåre i øjnene, fordi mit forhold til ham netop begyndte til det brasilianske grand prix for 10 år siden. Her sad følelserne nemlig også uden på Massas tøj, fordi han vandt løbet som den første brasilianer siden Ayrton Senna og ja han gjorde det i den fedeste kørerdragt nogensinde. Hans kørerdragt var nemlig farvet i det brasilianske flags farver, så smukkere bliver det ikke.
Og dermed er denne dagen derpå klumme slut.