Bottas næppe til Renault

Renaults teamchef Frederic Vasseur indrømmer, at Valtteri Bottas næppe kommer til Renault, som tingene ser ud nu. ”Jeg mener at vide at han er under kontrakt med Williams," lyder det fra Vasseur.

Stoffel Vandoorne og Fred Vasseur . Copyright Renault Sport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/10 2016 klokken 11:10

”Når et hold har en kører under kontrakt og de ønsker at beholde ham, er det mere end almindeligt svært at flytte ham,” udtalte Frederic Vasseur som en kommentar til at der er mange rygter der går på, at Bottas vil skifte til Renault efter denne sæson.

Bottas og Vasseur kender hinanden rigtigt godt fra tiden hvor finnen kørte for ART-holdet i GP3, hvor Vasseur var chef.

”Han er helt klart en af de kørere vi er interesseret i," indrømmede Vasseur overfor den franske avis L’Èquipe.

Hvis ikke det bliver Bottas der skal være holdkammerat med Hülkenberg, ser det ud til at blive en kamp om det sidste sæde mellem Esteban Ocon og Kevin Magnussen.

Ocon står stærkt, da han er franskmand, hvilket vil betyde meget for franske Renault. Men hans debut i Formel 1 har langt fra været så god som alle havde forventet, hvilket har fået flere til at spekulere i, at han skal have et år mere hos Manor.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« King får FP1 i Austin Kevin til Haas? »