Nyhedsstrømmen omkring Sauber har skiftevis været positivt, med hensyn til at de nok skulle overleve, men der har også været mange som mente at de ville forsvinde ud af Formel 1. I løbet af denne uge kom det dog frem, at det schweiziske team er blevet solgt til et selskab ved navn Longbow Finance . Den nyhed bragte naturligvis glæde hos folkene bag teamet og Formel 1-fans verden over, men der var også en person mere som blev rigtig glad.
Bernie og Paul Hembery
Copyright Pirelli Media
Formel 1-bossen Bernie Ecclestone blev nemlig rigtig glad, da han hørte at teamet var blevet solgt, fordi han er sikker på det har reddet holdet.
"Det ser rigtig godt ud for dem, det ser ud som om de er sikre på overlevelse nu. Folk har tit sagt, at de ville forsvinde og at de ikke ville dukke op til næste løb osv. Men det skete ikke og nu ser det ud til de er reddet. Jeg er i hvert fald meget positiv og meget glad på deres vegne," lyder det fra Bernie Ecclestone.
Sauber teamchef Monisha Kaltenborn
Copyright Sauber Motorsport
Salget af Sauber betyder godt nok, at teamets grundlægger Peter Sauber er helt ude af teamet, mens teamets nuværende teamchef Monisha Kaltenborn ser ud til at fortsætte i den rolle hun har nu. Dermed håber Sauber teamet, at kunne komme tilbage til den forholdsvis bedre halvdel af feltet der, hvor man kan kæmpe med om podieplaceringerne i ny og næ.