Det er over to dage siden at Max Verstappen krydsede stegen som vinder af det spanske grand prix, men nu er der allerede Formel 1-biler på banen i Barcelona området igen. Ti af de elleve teams deltager nemlig i den første af sæsonens to in-season tests og her kan I læse, hvordan den første in-season testdag i Barcelona forløb.
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Dagens hurtigste tid blev sat af Sebastian Vettel, som fik sin Ferrari rundt på banen i en tid som hed 1:23.220, hvilket var 0.117 sekund hurtigere end Nico Rosberg i Mercedes, som satte dagens næst bedste tid. Nico Rosberg var dog den kører som fik kørt flest omgange i dag. Hele 119 omgange blev det til for den førende kører i VM-stillingen.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG GP
Manden med næst flest omgange i dag var Esteban Ocon som i dag kørte i den gule Renault-racer. Franskmanden fik kørt 105 omgange, men rent tidsmæssigt var han den langsomste af de ti som var på banen i dag. Ocon overtager så Nico Rosbergs Mercedes i morgen, så mon ikke det kommer til at gå lidt stærkere for franskmanden i morgen. I dag var han 3.310 sekund efter Sebastian Vettels hurtigste tid.
Jenson Button
Copyright McLaren Media
Af andre interessante ting kan det nævnes at Jenson Button og Romain Grosjean var under et sekund fra dagens hurtigste tid, hvilket må siges at være godt klaret for de to som kørere i henholdsvis McLaren-Honda og Haas-Ferrari. Det er også værd at bemærke at Pascal Wehrlein satte sin Manor-racer ind på en flot femteplads foran Daniel Ricciardos Red Bull. Wehrlein var blot 1.077 sekund fra Vettels tid, så det må siges at være flot af Manor, selvom det bare er en test.
Dagens testesultat:
Position |
Kører |
Hold |
bedste tid |
Omgange |
1 |
Sebastian Vettel |
Ferrari |
1:23.220 |
103 |
2 |
Nico Rosberg |
Mercedes |
1:23.337 |
119 |
3 |
Jenson Button |
McLaren |
1:23.753 |
86 |
4 |
Romain Grosjean |
Haas |
1:23.882 |
96 |
5 |
Pascal Wehrlein |
Manor |
1:24.297 |
86 |
6 |
Daniel Ricciardo |
Red Bull |
1:24.307 |
89 |
7 |
Pierre Gasly |
Toro Rosso |
1:24.821 |
78 |
8 |
Alfonso Celis |
Force India |
1:25.467 |
99 |
9 |
Alex Lynn |
Williams |
1:26.071 |
86 |
10 |
Esteban Ocon |
Renault |
1:26.530 |
105 |