Antonio Giovinazzi satte en tid i Ferrarien der kun var 0.068 sekund langsommere end Valtteri Bottas' tid. Dog satte Giovinazzi sin tid på et sæt Hypersoft som er det blødeste dæk i serien fra Pirelli. Giovinazzi kørte hele 148 omgange, flest af alle.
Antonio Giovinazzi var hurtig i dagens test i Barcelona
Copyright Ferrari Media
Lando Norris i McLaren sluttede flot som tredjehurtigste i tiden 1:18.039. Norris stod for dagens første røde flag da han spandt i sving 12.
"Det var i sving 12, svinget der har været ret tricky på grund af vinden," sagde Norris.
"Det var en fejl fra min side. Jeg pressede den for meget i indgangen til svinget og mistede dermed bagenden af bilen."
"I Formel 2 er du i stand til at styre bilen mere, når du får en overstyring. I Formel 1 er det svært at få bagenden tilbage når du først har mistet den."
Lando Norris koncenteret i garagen
Copyright McLaren Media
Kevin Magnussen var fjerdehurtigste mand i tiden 1:18.274, sat på Hypersoft. Magnussen forårsagede det andet af de røde flag, da han trak ind til siden mellem sving 2 og 3, på opfordring af hans ingeniører.
Kevin Magnussen var fjerdehurtigst under dagens test i Barcelona
Copyright Haas F1
Force India's Nikita Mazepin imponerede med dagens femtebedste tid 1'18.344, sat på Softs.
Mazepin: "Det er altid en fornøjelse at være i bilen, og som altid forsøgte jeg at levere det bedste jeg kunne på den mest professionelle måde. Bilen føles så meget bedre nu. Jeg kunne mærke det lige fra starten".
Nikita Mazepin på vej ud af pitten til test
Copyright Force India
Renault's Jack Aitken sluttede sin første Formel 1-test for Renault i sjettehurtigste tid. Flot debut af den 22-årige brite.
Jack Aitken i test for Renault
Copyright Renault F1
Efter Aitken kom Charles Leclerc og Robert Kubica i tiderne 1:18.993 og 1'19.253 med hhv. 139 og 123 omgange.
Pierre Gasly overtog Toro Rosso'en fra Sean Gelael og havde en stille dag på kontoret.
"Det var en stille eftermiddag for mig. Vi kørte kun 39 omgange da vi havde et par småproblemer. Vi fik alligevel testet nogle ting i forsøget på at finde den rigtige retning for at forbedre bilen. Jeg synes vi fik nogle interessante resultater. Nu er jeg fuldt fokuseret på Monaco. Jeg glæder mig til mit andet hjemmeløb!" udtalte Gasly efter testen.
Pierre Gasly #10 gør klar til sin test for Pirelli
Copyright Toro Rosso
Stoffel Vandoorne kørte en Pirelli-test hvor det blev til 96 omgange.
Red Bull's Jake Dennis fik kørt 75 omgange i hans debut for det energiske team.
Nicholas Latifi kørte Pirelli's anden testbil hvor det blev til 121 omgange.
Next stop Monaco!