Barcelona pre-season test. Dag 4 - Räikkönen hurtigst endnu en gang

Så er de første fire testdage kørt og i dag var Kimi Räikkönen hurtigst, hvilket han også var i tirsdags.

Kimi Räikkönen. . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 2/3 2017 klokken 22:03

I dag var fjerde og sidste dag af den første pre-season test i Barcelona, hvilket betød at det var sidste chance for at indsamle data inden weekenden. I dag blev der dog ikke kun kørt på en tør bane - både før og efter middagspausen blev banen i Barcelona gjort våd, så man kunne teste de nye intermediate og regnvejrsdæk. Dagens hurtige tider blev dog sat på tørvejrsdæk.

Kimi Räikkönen.
Copyright Ferrari Media


Dagens hurtigste mand blev Kimi Räikkönen i Ferrari-raceren, hvilket var en gentagelse af resultatet fra i tirsdags. Finnen satte en tid på 1:20.872, hvilket var mere end 0.800 sekund hurtigere end Max Verstappen på andenpladsen. Jolyon Palmer lå på tredjepladsen og var 0,906 sekund efter den hurtige finne. De hurtige tider sat på soft-dækket, som var dagens mest benyttede dæk. Fem ud af de ni hurtigste tider i dag blev sat på soft dækket, mens to blev sat på super soft og to blev sat på ultra soft.

Renault RS17 raceren
Copyright Bil Magasinet BMF1


Williams deltog ikke i testen - derfor er der kun ni kørere på listen. Begge Renault-kørerne var ude og teste i dag, mens Daniil Kvyat kun fik kørt én installationsomgang i Toro Rosso-raceren. Derefter køre Toro Rosso raceren i garage med motorproblemer. Det var også meningen at Lewis Hamilton skulle have kørt for Mercedes i dag, men han kom ikke i bilen i dag alligevel. I stedet fik Valtteri Bottas lidt ekstra tid i bilen.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean præsentationsbillede fra Haas F1
Copyright Haas F1


Romain Grosjean var den kører som fik kørt flest omgange i dag. Franskmanden gentog Kevin Magnussens bedrift fra i tirsdags, hvilket betød at han fik kørt 118 omgange. Det var klart flest af alle. Næsteflest omgange blev kørt af Kimi Räikkönen, der fik kørt 93 omgange. Daniil Kvyat kørte færrest omgange med sin ene installationsomgang, mens den næstmindst flittige kører var Jolyon Palmer, med 39 omgange.

Nr. Navn Tid # omg.
1 Kimi Räikkönen. 1:20.872 93
2 Max Verstappen. 1:21.769 85
3 Jolyon Palmer. 1:21.778 39
4 Romain Grosjean. 1:22.309 118
5 Antonio Giovinazzi. 1.22.401 84
6 Sergio Perez. 1:22.534 82
7 Stoffel Vandoorne. 1:22.576 67
8 Valtteri Bottas. 1:23.443 68
9 Nico Hülkenberg. 1:24.974 51
10 Daniil Kvyat. - 1
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Barcelona pre-season test. Dag 4 - Status ved midd Honda stærkt bekymret for sæsonstarten »