I går blev det første grand prix nogensinde kørt i Aserbajdsjans hovedstad Baku og det blev et løb, hvor man oplevede lidt af hvert. Desværre kan man ikke have det hele med i en dagen derpå klumme, så jeg har valgt fire emner som jeg synes satte deres præg på denne første udgave af det europæiske grand prix i Baku. De fire emner omhandler Ferrari som tvivlede på dem selv, Lewis Hamilton som blev til en 4-årig, teknologiens alt for store betydning i moderne Formel 1, samt en vurdering af dette første besøg i Aserbajdsjan.
Da dette er en klumme skal jeg som altid pointere, at det er skribentens holdning som kommer til syne, så BMF1 kan ikke stilles til ansvar for det som nu en gang måtte stå i denne klumme. Er I uenige eller enige med det som står i klummen, er I som altid velkommen til at komme med jeres syn på sagen nede i kommentarfeltet. Det hele skal dog foregå i en ordentlig tone.
Ferraris tvivl.
Sebastian Vettel på track walk
Copyright Ferrari Media
Det første emne jeg vil tage fat på, var et af de mere akavede momenter under gårsdagens løb. Det var nemlig det punkt, hvor Ferrari kaldte Sebastian Vettel i pit, men tyskeren spurgte dem om de nu er sikre på at det var rigtige vej at gå, hvorefter Ferrari så droppede pit planen. Den havde jeg ikke lige set komme, fordi er der en ting italienere er gode til, hvis man skal stille det firkantet op, så er det at tro på sig selv. Det gjorde Ferrari dog ikke i den situation, men kigger man på sæsonen, så giver det vel god mening.
Hele sæsonen har de røde heste fra Maranello været ramt af det ene uheld efter det andet, eller den ene tossede beslutning efter den anden. Så sent som under løbet i Canada begik man i manges øjne en fejl, da man trak tyske Vettel ind tidligt i løbet. Den beslutning kostede måske Vettel sejren og det er ikke første gang i denne sæson, at Ferrari har begået sådan en "fejl".
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Derfor giver det vel god mening at de begynder at tvivle på sig selv, men det er bestemt ikke godt og det er ikke den rigtige vej at gå ned af, hvis man vil være med i kampen om verdensmesterskabet. Formel 1 handler nemlig ikke kun om at være hurtig eller have den bedste bil, men også at have det psykiske overtag. Det kan man bl.a. se i duellen hos Mercedes, hvor køreren der har det psykisk overtag er den som vinder løb og i sidste ende måske også mesterskabet.
Derfor er Ferrari nødt til at komme tilbage på sporet og begynde at tro på sig selv, man er nødt til at tro på at man kan ligge den rigtige strategi, som er en strategi som kan slå Mercedes. Man kan naturligvis stadigvæk lytte til sine kørere, denne proces skal nemlig foregå i fælleskab med kørerne fordi kun på den måde, kan man få det rigtige og mest optimale udbytte. I denne situation valgte man at gøre det rigtige ved at lytte til køreren, så måske er det den vej man skal gå. Måske skal man lade køreren sige "nu kommer jeg ind" også lade det være taktikken, det var da i hvert fald et forsøg hver.
Lewis fire år.
Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Hvis det første emne omhandlede et af løbets mere akavede momenter, så omhandler det andet emne et af løbets sjoveste momenter. Er man Lewis Hamilton fan var den måske ikke så sjov, men som neutral Formel 1-fan, så var det ganske underholdende at høre verdensmesteren opføre sig som et forkælet børnehavebarn. Til dem som ikke ved hvad jeg taler om, så taler jeg om situationen, hvor Hamiltons bil stod i det forkerte program og han ville frygtelig gerne have hjælp til at finde de rigtige indstillinger.
Det må han som bekendt ikke få, men han blev ved med at "plage" teamet over radioen og til sidst fik det ham til at udtale noget der minder om det her. "fint så må jeg bare udgå, fordi nu begynder jeg at trykke på alle knapperne, så må jeg da finde den rigtige indstilling,", hvilket fik teamet til at svare at det synes de ikke var en god ide. Verdensmesteren gik dog i gang med det alligevel og det lykkedes, fordi til sidst var han den hurtigste bil på banen.
Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Når I ser overskriften og ser det jeg har skrevet ind til videre om dette emne, så tænker I måske at nu vil jeg give Hamilton en over nakken for den opførsel og til det vil jeg bare svare, både og. Nej jeg bryder mig ikke synderligt meget om at en kører opføre sig sådan over radioen, I kender vel efterhånden min holdning til, hvor lidt jeg mener den radio skal bruges. Jeg er dog også i en situation, hvor jeg godt kan forstå briten, jeg kan godt forstå han bliver sur og frustreret og at han vil have løst problemet.
Jeg kommer nok heller ikke uden om, at jeg ville have gjort det samme som Lewis, lige med den undtagelse at jeg ville nok have holdt min mund efter første afslag. Jeg ville så være gået i gang med at pille ved programmerne efter det afslag, fordi jeg nu en gang er opdraget med at gøre det selv, hvis folk ikke vil hjælpe. Det er bare lidt af en 50/50 strategi fordi nogen gange går det godt, mens det går helt galt andre gange. Jeg bliver dog ved med at gøre det og det ville jeg også gøre, hvis jeg var Lewis Hamilton, næste gang skal han bare trykke på knapperne uden at plage om hjælp.
Teknologiens alt for store betydning
Der er noget at holde styr på for Maldonado og Grosjean
Copyright Allan Haslund
Vi fortsætter dog lidt i samme spor så at sige, fordi en ting er at kørerne ikke må få hjælp til at indstille ting på bilen, noget andet er at det burde være nemmere. I den seneste udgave af vores moder blad, Bil Magasinet, kan man læse en fin artikel om John Nielsen som køre i sin gamle Le Mans Jaguar. I den artikel er der et godt billede af rattet i Jaguaren, et rat helt uden knapper eller noget som helst. Bilen John Nielsen køre i er bilen som han kørte i 1988, så den er altså 28 år gammel og der er sket en del på rat siden i den tid.
Nu om dage er et Formel 1-rat et meget højteknologisk stykke teknologi, med rigtig mange knapper, som kan lave gud ved hvor mange indstillinger på bilen. Det gør at man ikke bare skal kunne køre bil for at være Formel 1-kører nu om dage, nej man skal kunne huske alle indstillingerne, hvilket nok er lidt for meget at forlange af folk.
Billeder fra Bahrain 2012
Copyright Mercedes GP
Nogen vil måske sige, at det er en naturlig udvikling at der er så meget teknologi i sporten, men der er jeg ikke enig. Når først man er kommet derud, hvor det at man kan huske programmer, indstillinger osv. kan begynde at koste en sejren, så fylder teknologien altså for meget. Det gør at man skal være mere IT-teknikker, end man skal være racerkører og det giver ikke meget mening. Det gør at kørerne bruger mere tid på at trykke på knapper end at finpudse deres linjer, så man kan opleve de perfekte omgange som en Ayrton Senna var så god til.
Derfor synes jeg at FIA skulle begynde at overveje, at slippe af med noget af teknologien, fordi det ville give et mere ærligt racerløb. Det er sikkert utopi at tænke sådan, men hvis man fjernede alle hjælpemidler ville man komme tilbage til et udgangspunkt, hvor det var køreren og ikke så meget bilen som gjorde om man vandt eller blev nummer 22. Det er selvfølgelig et stort skridt tilbage, men ville det gøre Jer noget? Det ville ikke gøre undertegnet noget i hvert fald, jeg ville elske at se teknologien blive mindsket i Formel 1, så det igen blev kørerne som 100% selv kørte bilen.
Baku år 1.
Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing
Det sidste emne som jeg kort vil komme ind på, er mit syn på banen i Baku og det første Formel 1-Grand Prix i Aserbajdsjan. Jeg må sige jeg er ret begejstret for banen i Baku, fordi den har mange af de ting jeg godt kan lide. Der er lange langsider, væggene er tæt på også indeholder banen også nogle skarpe sving. Nej løbet var måske ikke så spændende, men det mener jeg ikke man kan give banen skylden for, det er mere bilerne som er skyld i det.
Havde man haft et felt på 22 biler, som alle var helt lige, så havde Baku været en overhalings fest med masser af drama. Nu er situationen bare den, at Formel 1-feltet har nogle Mercedes-motorer som er totalt overlegne og som kan sætte de andre på plads når det går lige ud. Det gør det som bekendt meget i Baku, så derfor var det svært for de andre fabrikanter, at følge med de teams som havde en Mercedes-motor i bilen.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
Jeg har dog også lidt kritik til løbet i Baku, der er nemlig nogle ting de skal have lavet om inden næste års grand prix. Det dur nemlig ikke, at banen bliver fyldt med alt det plastik og andre ting som ikke havde noget at gøre på banen. Nu gik det godt i går, men som kommentatorerne også var inde på i tv, så kan sådan et stykke plastik i værste fald ødelægge løbet for en kører. Et stykke plastik kan nemt stoppe kølingen af bremser og andre ting, hvilket bare ikke må ske, fordi det kan koste en kører løbet, eller måske livet hvis vi skal male en hvis herre på væggen.
Udover det så synes jeg dog at løbet i Baku var et friskt pust til Formel 1 og jeg ser frem til, at feltet skal forbi Aserbajdsjans hovedstad igen i næste sæson. Her må FIA dog godt lade være med at ligge løbet på samme tid som Le Mans, selvom det hjalp undertegnet i går. Så slap jeg nemlig for at være alt for indebrændt over afslutningen nede i det franske, en afslutning som er hård at sluge, når man har holdt med Toyota siden man begyndte at se motorsport for 16 år siden.
Med de ord vil jeg gerne slutte denne dagen derpå klumme, jeg håber I kunne lide den.