Abu Dhabis GP: Kørernes dækvalg

Så er der valgt dæk til sæsonens sidste grand prix og begge de to titelkandidater er på den samme strategi.

Michael Schumacher Abu Dhabis GP 2012 . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 16/11 2016 klokken 17:11

Den 27. november 2016 er det slut med årets Formel 1-sæson, fordi her køres det sæsonens sidste løb i Abu Dhabi. Lige nu holder kørerne lidt fri, mens de går og lader op til dette løb, men inden de kunne holde helt fri, skulle de vælge de dæk, som de vil benytte nede i ørkenen. Denne gang er det de gule soft dæk, de røde super soft dæk og de lille ultra soft dæk, som kan benyttes og her er det klart det lilla dæk, som er det mest populære .

Lewis Hamilton og Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG


Alle har valgt at tage mellem seks og otte sæt ultra soft dæk med, så det er nok ingen tvivl om, at det vil være det hurtigste og mest benyttede dæk nede på Yas Marina Circuit. Skal man trække et par enkelte teams ud, så har begge Mercedes-kørerne syv sæt ultra soft med ligesom deres konkurrenter fra Ferrari. Red Bull vil dog endnu en gang være nogle drillepinde, fordi de har blot taget seks sæt ultra soft dæk med, det samme antal som Kevin Magnussen og Jolyon Palmer også har med.

Kevin Magnussen og Jolyon Palmer.
Copyright Renault Sport


Med hensyn til de andre dæktyper, så har Nico Rosberg og Lewis Hamilton begge fire sæt soft dæk med og blot to sæt super soft. Hos Red Bull er dækkene også lige fordelt fordi Daniel Ricciardo og Max Verstappen har begge fem sæt soft dæk og to sæt super soft dæk med. Hos Ferrari har man dog delt det op, fordi her har Sebastian Vettel fem sæt soft og et sæt super soft med, mens Kimi Räikkönen har fire sæt soft og to sæt super soft dæk med.

Marcus Ericsson og Felipe Nasr.
Copyright Sauber Motorsport


Dermed tegner der sig et billede af, at dækkene med de røde dæksider ikke er vildt populære, fordi udover Vettel så har Felipe Massa, Fernando Alonso og Jenson Button også kun et sæt super soft med. Det er så galt, at det faktisk kun er de to Sauber-kørere som har flere sæt super soft dæk med end soft dæk. Felipe Nasr og Marcus Ericsson har begge tre sæt soft dæk og fire sæt super soft dæk med.

I kan se hele listen med kørernes dækvalg nedenfor.

Kørernes dækvalg til Abu Dhabis GP.
Copyright Pirelli Media

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Han kan afløse Dennis Leclerc opgiver første træning »