Abu Dhabis GP: Dagen efter dagen derpå

Det er efter hånden mere end 48 timer siden, at løbet i Abu Dhabi sluttede med Lewis Hamilton som vinder og Nico Rosberg som verdensmester. Det betyder også, at den er langt over dagen derpå tid, hvilket jeg naturligvis skal beklage. Undertegnede løb dog ind i nogle tekniske problemer i går, som gjorde at klummen ikke kunne laves i går og derfor måtte udskydes til i dag, så det håber jeg vores læsere kan leve med, ellers så tusinde gange undskyld.

Emnerne i denne klumme er mesterskabskampen, de følelser som var på spil i løbet af weekenden, dagens kører og sidst men ikke mindst en kommentar på Nico Rosbergs sæson. Da dette er en klumme skal det naturligvis lige med, at det er skribentens holdninger som kommer til syne og altså ikke en holdning, som deles af hele holdet bag BMF1.

Mesterskabskampen.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG

Abu Dhabis Grand Prix var som bekendt ikke blot sæsonens sidste Grand Prix, nej det var også det løb som skulle afgøre, hvem der kan kalde sig verdensmester et år ud i fremtiden. Kampen skulle stå mellem de to Mercedes-kørere Nico Rosberg og Lewis Hamilton, men det var tyskeren som lå i den bedste position, fordi han havde et forspring på 12 point ned til sin britiske holdkammerat.

Det betød at Nico Rosberg ikke måtte komme på podiet, hvis Lewis Hamilton skulle have haft en lille bitte chance for at blive verdensmester. Det i sig selv er op af bakke, når man tænker på sølvpilenes styrke, så derfor var der på forhånd en masse som havde spekuleret i om Hamilton kunne finde på at kører langsomt medvilje for på den måde at få sendt Nico Rosberg i klørerne på folk som Max Verstappen, Daniel Ricciardo og Sebastian Vettel.

Det var en tæt afslutning på sæsonen.
Copyright Mercedes AMG

Det var lige hvad han gjorde, men han fik ikke noget ud af det, fordi Nico Rosberg sluttede alligevel som nummer 2, hvilket var nok til at sikre ham sit første verdensmesterskab. Lewis Hamilton gjorde dog alt hvad han kunne og alt hvad man kan forvente, men Mercedes havde åbenbart ikke forventet det, fordi de var og er ikke særlig glade for britens måde at køre på. Under løbet fik han besked på at han skulle hæve farten, men det nægtede han fordi det så ville koste ham mesterskabet.

Spørger man mig så har Mercedes nu heller ikke noget at være skuffet over, fordi de har hele tiden sagt at kørerne måtte gøre hvad de vil, når bare konstruktørmesterskabet var i hus. Det har det været længe, så derfor er det noget pjat Wolff og co. skal blande sig i mesterskabskampen, på den måde som de gjorde. Hamiltons måde at kører på kunne godt nok have kostet teamet en sejr, men hellere et tabt løb, end at man forsøger at blande sig i titelkampen som de gjorde.

Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG

Kampen var jo fair og der var ingen som forsøgte på noget ulovligt, så der var sådan set ingen grund til at blande sig. Tværtimod, så var det måske bedst teamet ikke havde sagt noget, fordi så kunne begge kørere sidde tilbage med en god smag i munden, fordi de begge gjorde og fik lov til at gøre det de kunne. Begge kørere gjorde nemlig det de skulle og så kan man ikke forlange mere af dem, så objektivt set kan de have en god smag i munden, eller det er i hvert fald min mening.

Problemet er bare at balladen mellem teamet og Lewis Hamilton har sat gang i en masse ballade, fordi flere af folkene bag Mercedes har faktisk været ude at ytre, at de er meget skuffede over britens måde at håndterer tingene på og det faktum, at han ikke rettede sig efter de beskeder han fik fra teamet. Det er sågar rygter om at han kan risikere at blive fyret og det er jo helt hen i vejret, hvis man gør det på grund af det her. Sammenstød med teamkammeraten må man gerne, men køre langsomt, nej den dur ikke hos Mercedes.

Balladen med teamet skal dog ikke trække ned, når det kommer til at Lewis Hamilton og Nico Rosberg begge kæmpede rigtig flot og havde deres team holdt deres mund, ville der ikke være noget negativt at sige om den duel, som afgjorde Formel 1-verdensmesterskabet 2016.

Følelser.

Jenson Button.
Copyright McLaren Media

Følelser og sport er to ting som hører sammen og som skal hører sammen. Der kan være mange forskellige slags følelser i spil når man har med sport at gøre, fordi der kan være spænding, glæde, sorg, vrede osv. I Abu Dhabi var der sikkert rigtig mange forskellige slags følelser i spil, men der var nogen som faldt mere i øjnene end andre, fordi de kom fra folk der af den ene eller den anden grund spillede en hovedrolle.

Lad os tage en som Nico Rosberg, fordi han var åbenbart igennem hele følelsesregisteret. Under løbet var han så ultra fokuseret, at han bl.a. græd under pressekonferencen, fordi han bare var totalt udmattet after løbet. Inden da havde han så gået og hoppet og danset og været meget glad ude på banen, fordi han jo som bekendt endte med at blive verdensmester. Alt dette er noget der gør mig glad, fordi jeg elsker at se atleter vise følelser på den måde, fordi det viser hvor meget de går op i det de gør.

Nico Rosberg.
Copyright Mercedes AMG

Nico Rosberg var dog ikke den eneste som havde en vild weekend, når det kommer til følelser. Det havde Lewis Hamilton også, fordi han vandt, hvilket plejer at betyde glæde, men han tabte så mesterskabet og det er naturligvis ikke noget den sejrsvante brite er glad for. Derfor fik vi set en Lewis Hamilton som var lang tid om at sige noget til Nico Rosberg, ja det krævede faktisk lidt hjælp fra David Coulthard før de kom til at give hinanden hånden osv. Det kan man så sige det er så ikke så godt, men det er jo også en slags følelser og det er ikke en af dem, som trækker ned i min bog.

Den sidste af de kører som jeg vil bruge tid på er Jenson Button, fordi han havde også en weekend der var rig på følelser. Briten kørte nemlig sit måske sidst Formel 1-løb nogensinde, hvilket i sig selv giver en mærkelig følelse. Nu var det så sådan, at Button desværre udgik, så han måtte gå tilbage til pitten, hvor man så at han var inde og sige farvel til teamet og kramme sin familie og den slags er også fedt at se, fordi det viser hvor meget sporten har betydet for briten, som fik Formel 1-debut i 2000.

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media

For mig giver det et stort plus i bogen, når man viser følelser og man viser at tingene betyder noget for en. Derfor kan jeg lide at opleve stort set alle følelser når det kommer til sport, hvis de altså bliver vist på den rigtige måde. Jeg gider ikke brok og jeg gider heller ikke folk der forsøger at påvirke dommerne. Det vil sige Formel 1-kørere som brokker sig over radioen, fodboldspillere som brokker sig og slår ud med armene, ikke giver bonus point i min bog, fordi den slags gider jeg ikke.

Det har noget at gøre med, at det i min verden er den kedelige/pivede måde at reagere på og det bryder jeg mig ikke om. Der er jeg nemlig mere typen, som gerne vil have atleter tager sagen i egen hånd, som eksempelvis køreren der føler sig snydt der vinder løbet, eller fodboldspilleren som scorer 3 mål i en kamp, hvor han/hun er blevet nakket flere gange, eller ja får ram på sin direkte modstander i en tackling. Det er sådan jeg gerne vil se følelser, så derfor var jeg meget begejstret for løbs weekenden i Abu Dhabi.

Driver of the day

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media

Max Verstappen kørte et godt løb i søndags og han var på en strategi, som kunne drille Mercedes-kørerne i begyndelsen af løbet. Det kunne måske godt have givet ham titlen som dagens kører, en titel som han normalt plejer at få, men sådan skulle det ikke gå denne gang. Det er nemlig ikke Max Verstappen men derimod Sebastian Vettel, som har fået titlen som driver of the day og den er sådan set også fortjent.

Sebastian Vettel sluttede nemlig som nummer tre og han lå faktisk i en position, hvor han reelt havde muligheden for at kunne snuppe sejren, hvis de to mesterskabsduellanter skulle finde på at fokusere lidt for meget på hinanden. Det i sig selv er en flot situation at bringe sig selv i, hvis man kigger på Ferraris 2016 sæson, så derfor giver det god mening, at tildele Vettel titlen. Undertegnet sidder i hvert fald ikke med en dårlig smag i munden, fordi jeg tænker heller ikke titlen er ufortjent og jeg kan heller ikke komme på en, som har gjort sig mere fortjent til den.

Nico Rosbergs sæson.

Nico Rosberg og Keke Rosberg.
Copyright Mercedes GP

Det sidste emne som skal vendes er ingen ringere end vores nye verdensmester og den sæson, som har bragt Nico Rosberg i den position. Nogen har nemlig travlt med at sige, at titlen ikke er fortjent og at den kun er kommet, fordi Lewis Hamilton har været uheldig og har haft en del mekaniske problemer. Den del kan der være noget om, men det tager altså ikke noget fra Rosbergs præstation.

Uheld er en del af sporten og nogle sæsoner er den ene kører bare mere heldig end den anden. Derfor er det en faktor som er der og altid har været der, hvilket også gør at det kan være med til at afgøre et mesterskab. Derfor skal folk stoppe med at bruge det argument, fordi det er simpelthen ikke fair overfor Nico Rosberg.

Mercedes holdfoto.
Copyright Mercedes AMG

Lewis Hamilton har hentet ti sejre i denne sæson, mens Nico Rosberg "blot" har hentet 9. Der vil nogen så mene at så er Rosberg ikke den rigtige verdensmester, men det passer jo ikke. Han er sluttet på podiet i 16 ud af de 21 løb, hvilket er rigtig flot. Det betyder at han kun er sluttet uden for podiet femgange i sæsonen og tre af de fem gange har været efter sammenstød med Lewis Hamilton. Man kan med andre ord sige, at Rosberg har fået en "hjælpende hånd" til ikke at slutte på podiet, flere gange, mens Lewis Hamilton bare har været uheldig de gange han ikke har været at finde på podiet.

Nico Rosberg med sine venner og et par enkelte kollegaer fejre VM-titlen.
Copyright Mercedes AMG

Jamen Kim, hvor vil du hen med alt det der? Ja det skal jeg fortælle jer, fordi det er nemlig ganske enkelt. Lewis Hamilton og Nico Rosberg har begge haft en fantastisk sæson, hvor de begge har hentet en masse sejr. De har også begge to været ramt af uheld, enten af den slags hvor man ikke kan gøre noget, eller af den slags, hvor nogen har hjulpet en til uheldet. Det betyder at de to kørere skal vurderes på helt det samme grundlag, fordi det eneste der gør at Rosberg nu kan kalde sig verdensmester er, at han passede bedre på bilen og fik skrabet de point sammen som han skulle bruge og længere er den ikke rigtig, set med mine øjne.

Og dermed er denne dagen efter dagen derpå-klumme slut og i er naturligvis velkommende til at give jeres mening til kende nede i kommentarfeltet, hvis bare det foregår i en ordentlig tone.