Abiteboul forlader Renault

Renault-teambossen stopper hos Renault efter fire år i spidsen som holdchef for den store franske bilfabrikant.

Cyril Abiteboul . Copyright Renault

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 11/1 2021 klokken 15:01

I den seneste uge har rygterne svirret omkring Abitebouls fremtid, noget som BMF1 har skrevet om i sidste uge. Abiteboul fyret

Der har tidligere været rygter om, at Abiteboul skulle rykke et andet sted hen i Alpine-organisationen, men det er blevet endeligt bekræftet, at han forlader bilfabrikanten helt og aldeles.

Den snart tidligere Renault-boss føler, at han forlader Renault i gode hænder.

“Jeg vil gerne takke Renualt-gruppen for at have stolet på mig i så mange år,” udtaler franskmanden ifølge motorsport.com

“Det solide fundament for holdet og enhederne i Frankrig og England bygget gennem disse år, sportens strategiske udvikling mod en mere økonomiske bæredygtig model og for nylig Alpine-projektet, der giver en fornyet følelse af mening og dynamik, peger i en meget fin retning.“

Renaults CEO, Luca De Meo takker også Abiteboul for hans arbejde hos Renault.

“Jeg vil gerne sige tak for Cyrils utrættelige involvering hos Renault, hvor vi endte næstsidste i 2016 til at score podier i sidste sæson,” lød det fra De Meo.

Det rygtes, at Renault-ingeniøren, Marcin Budkowski, erstatter Abiteboul som holdchef for F1-holdet

Men det er ikke den eneste ændring, der er sket hos Alpine.

Laurent Rossi, som tidligere var direktør for strategi og businessudvikling hos Renault bliver nu CEO hos Alpine, hvor han vil reportere alt til Renaults CEO, Luca de Meo.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rich Energy tilbage til Formel 1? Kevin: Jeg så mig selv i mesterskabskampen »