Renault-arrestation uden betydning

Arrestationen af Renault-bossen Carlos Ghosn får ingen indflydelse på fabriksteamets F1-deltagelse, lød det i dag fra teamets chef Cyril Abiteboul i Abu Dhabi.

Cyril Abiteboul . Copyright Renault F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 23/11 2018 klokken 14:11

Renault- Nissan og Mitsubishis direktør for det hele, Carlos Ghosn, blev arresteret i mandags af Japansk politi på grund af mistanke om at have taget af kassen, bl.a. ved at købe ejendomme privat for gruppens pengepung samt for at have opgivet en alt for lav personlig indkomst.

Indtil videre har Renault derfor indsat Thierry Ballore som erstatning for Ghosn.

Arrestationen har startet spekulationer omkring Renault Sport F1 og teamets fremtid i Formel 1, især hvis det ikke kan dokumenteres, at fabrikken har gavn af engagementet.

Ifølge teamchef Cyril Abiteboul er der dog ingen grund til bekymring i den anledning.

Hulkenberg lige inden lysene går ud på Shanghai Int. CircuitUdviklingen på bil er til fordel for hele Renault-gruppen, mener Abiteboul. Her er det Hulkenberg på Shanghai Int. Circuit
Copyright Renault F1


”Det er en voldsom ændring for gruppen (Renault, Nissan og Mitsubishi, red.),” indrømmede Abiteboul under eftermiddagens pressekonference i Abu Dhabi.

”Mit budskab er, at der er lagt en udviklingsplan for alle operationer i Renault-gruppen såvel som hos Nissan og Mitsubishi.”

"F1 er en del af denne operation. Det er et projekt og en aktivitet, der er velkendt, meget synlig, og den genererer en masse eksponering. Der er klare forventninger om rentabilitet på investeringerne og bidraget til virksomheden.”

"Hvis F1 var et godt tiltag i fortiden, så er der ingen grund til at tro, at det ikke vil være det i fremtiden.”

"Det er muligt for os levere de bedst mulige resultater til de rigtige omkostninger til gavn for virksomheden.”

"Jeg ser derfor ingen tegn på, at Thierry Bollore ikke er opsat på at videreføre F1.”

"Der er en klar kontinuitet i alle operationer med Thierry Bollore, som ikke er fremmed overfor F1, da han har været direktør for teamets bestyrelse siden 2016,” lød det beroligende svar fra Abiteboul.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ocon bliver reservekører Abu Dhabis GP: 2. frie træning. Bottas på toppen. »