2017-racerne var 5 sekunder hurtigere på Silverstone

Inden 2017-sæsonen blev skudt igang, blev det spået af racerne ville være over 5 sekunder hurtigere pr. omgang end i 2016. Dette har dog ikke været tilfældet før den seneste weekend, hvor Lewis Hamilton smadrede banerekorden.

Pirelli dæk . Copyright Pirelli

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 18/7 2017 klokken 14:07

Lewis Hamilton lavede en såkaldt Grand Slam i søndags - pole position, hurtigste omgang og sejr. Den hurtigste omgang blev sat på Pirelli Soft dækket og var 1:30.621. Tiden blev sat på omgang 48 (ud af 51) så raceren har været let på brændtstof, men dækkene har også været godt brugte.

Tiden var en ny banerekord på Silverstone banen!

I 2016 kørte Nico Rosberg den hurtigste omgang, med en tid på 1:35.548 og dette var den hurtigste omgang kørt med den nuværende generation af motorer i F1.

Før det, havde Marc Webber banerekorden med en tid på 1:33.401 i 2013. Dette var dog i æraen før hybrid-motorer.

Englands Grand Prix 2017 - Daniel Ricciardo under de frie træninger
Copyright Red Bull Contentpool


Silverstone banen er blevet ændret mange gange siden 1948, hvor der første gang blev kørt Formel 1 på banen. Det aktuelle layout blev lavet i 2011 og den seneste ændring var en ny opbygning af pitten, som derefter førte til en mindre ændring af af start/slut linjerne. Forinden i år 2010, undergik banen også en større ændring, hvor hele det midterste Arena-område blev indført.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Statistisk: Vettel bliver verdensmester Cosworth i F1 comeback? »