HRT F1 Team

HRT F112 præsentation. Copyright: HRT

Idéen til HRT F1 Team startede i løbet af 2009, hvor tidligere F1-kører Adrián Campos grundlagde det første spanske F1-hold kaldet Campos Meta 1 (Efter Adrián Campos og Meta Images), med chassisfabrikanten Dallara (kendt for bl.a. Renault-klasser) som designer for F1-bilen.

Grundet finansielle problemer kunne holdet dog ikke stille op til tests før 2010-sæsonen, og holdets fremtid blev pludselig usikker.

I februar overtog José Ramón Carabante holdet fra Adrián og omdøbte det til Hispania Racing F1 Team, opkaldt efter et af hans spanske firmaer; Grupo Hispania.

Sakon Yamamoto Copyright Motion-Company

Carabante hentede Colin Kolles kendt fra Force India ind til en position som team chef, imedens Bruno Senna og Karun Chandhok blev holdets startende kørere for 2010-sæsonen. Både Sakon Yamamoto og Christian Klien fik ligeså kørertid for holdet.

I 2011 stillede teamet op i deres første selvbyggede bil med Vitantonio Liuzzi og Narain Karthikeyan som kørere, men begge fejlede i at nå under 107 % reglen i årets første løb, hvorfor holdet ikke kunne deltage før løbsæsonens andet race.

Vitantonio Liuzzi i F111
Copyright Motion-Company


Efter ni løb erstattede Daniel Ricciardo sædet for Karthikeyan, der dog fik lov at køre sit hjemmegrandprix i Indien. Selv om det ikke blev til point i sæsonen, så sluttede holdet placeringsmæssigt bedre end rivalerne fra Marussia, så holdet sluttede på plads 11 i Konstruktørernes mesterskab.

For 2012 stiller HRT op med en ny bil, F112. Pedro de la Rosa blev som den første kører bekræftet for teamet, og først meget sent i vinterforberedelserne blev inderen Narain Karthikeyan bekræftet som andenkører. Narain kørte også for holdet i 2011, men blev udskiftet midt på sæsonen. Spanske Dani Clos er test- og reservekører for holdet.

Som de foregående år så har vinterforberedelserne mildest sagt ikke være optimale. I årets første test på Jerez stillede man op med F111-modellen og Pedro de la Rosa bag rattet, og siden så man ikke mere til holdet.

Narain Karthikeyan tester HRT F112
Copyright HRT


F112 blev først færdig dagen efter den sidste testdag i vintersæsonen, så holdet brugte en ’filming day’ til at shakedownteste bilen og præsentere den for offentligheden, men for tredje år i træk stiller holdet med en uprøvet bil.

Det gode ved at være uforberedte er, at forventningerne er sat så lavt, at holdet kun kan overraske. Alligevel blev 2012 en skuffelse. Holdet blev i 2011 opkøbt af Thesan Capital og i løbet af 2012 flyttede man holdet til et nyt hovedkvarter i Madrid. Ny teamchef blev tidligere Minardi-kører Luiz Perez-Sala og man tilknyttede kineseren Ma Qing Hua som sekundær testkører. Navnet blev også ændret fra Hispania Racing Team F1 til slet og ret HRT F1.

2012 startede som de tidligere år med, at der ikke kom nogen HRT-racer til start i første løb. Den sene ankomst af F112 betød, at holdet kun fik et par håndfulde testomgange under sig, og derfor valgte man af sikkerhedsmæssige årsager at sidde kvalifikationen over. Det var sidste gang holdet ikke stillede til start i løbene.

Resten af sæsonen kvalificerede Narain Karthikeyan og Pedro de la Rosa bilerne indenfor 107%-grænsen Det blev dog ikke til bedre resultater end rivalerne fra Caterham og Marussia, og end ikke et par solgte fredagstests til kineseren Ma Qing Hua hjalp på økonomien.

Kort før sæsonafslutningen meldte holdet ud, at de var sat til salg, og at der var både kinesisk og mellemøstlig interesse. Det blev dog ved interessen for da FIA i december udsendte den officielle deltagerliste til 2013-mesterskabet, der glimrede HRT F1 med sit fravær.

Holdet har i januar 2013 ikke officielt meldt ud at de lukker ned, men udtalelser fra både kørere og ledende personale antyder kraftigt, at det er ovre. En skam for det første spanske hold, der nok slutter livet som det eneste spanske hold i Formel 1.

HRT mekanikere har skrevet deres navne på dækkene i det som blev holdet sidste F1-løb.
Copyright HRT F1


Generel info
Team navn HRT F1 Team
Hold ejer Thesan Capital
Debut i F1 2010
Verdensmester - konstruktører 0
Verdensmester - kører 0
Bedste slutplacering i løb 13 (x1)



Personer
Teamchef Luis Perez-Sala
Teknisk direktør Jacques Eeckelaert
Kørere
Pedro de la Rosa
Narain Karthikeyan


Bilen
Navn F112
Dæk Pirelli
Motor Cosworth



Diverse oplysninger
Homepagehttp://hrtf1team.com
Team ejerThesan Capital
Antal startede grand prix'er57


VM gennem tiderne

År Kørere VM point VM placering
... 0

2020 sæsonen

Nr. Løb Kørere Placeringer Point
I alt i 2020 0
Sidste år | Næste år

2020 formkurve (løbsresultat) for og