Honda Racing F1
RA108´eren. Copyright: Historien om Honda går helt tilbage til 1963. Den gang startede Honda deres Formel 1 projekt efter, at den japanske producent havde haft succes i Isle of Man motorcykelløbene og andre løbsklasser.
Oprindelig skulle Honda kun levere motorer til Lotus til 1964 sæsonen og for at teste motoren byggede man et stålrørschassis som motoren kunne testes i.
Lotus valgte dog at trække sig ud af projektet før 1964 sæsonen startede. Det betød, at Hondas motordebut i Formel 1 ville glippe og så ville Hondas udgifter i forbindelse med udviklingen af Hondas motor. Valget stod mellem at acceptere nederlaget eller selv at starte et hold og stille op i Formel 1 som selvstændigt team.
Honda satte nogle af fabrikkens bedste designere til at lave et chassis og udviklede en helt ny motor (RA271E). Chassiset var state-of-the-art, bygget af aluminium og Honda debuterede i Formel 1 i august 1964, hvor amerikaneren Ronnie Bucknum stillede til start på Nürburgring. Inden Ronnie udgik midt i løbet nåede han op på en niendeplads. I løbet på Monza nåede Ronnie femtepladsen inden han udgik igen med bremseproblemer og en overophedet motor.
I 1965 kom endnu en amerikaner til Honda. Richie Ginther hed han og han tog Hondas første sejr i sæsonens sidste Grand Prix i Mexico. En sejr som betød rigtig meget for Honda, og som man som skribent stadig bliver mindet om. Mere vil have mere og Honda overvejede at bygge en V16 motor til 1966 sæsonen, men endte med at beholde en V12 motor, som den der havde vundet Hondas første sejr.
I 1967 valgte Honda kun at satse på en bil. John Surtees gjorde det fantastisk hos Honda. Efter introduktionen af RA300 chassiset på Monza vandt John Surtees løbet efter en hård kamp mellem Jim Clark og Jack Brabham. Honda sluttede på plads fire i konstruktørernes mesterskab i 1967. Honda forsøgte at være innovative og byggede et helt nyt chassis (RA301) til 1968 sæsonen samt en vandkølet V12 motor med masser af hestekræfter.
Heldet var ikke med Honda, der havde en sæson præget af mekaniske uheld. Få point og ingen sejre gav Honda ledelsen noget at tænke over. For meget innovation ødelagde sæsonen, og midt på 1969 sæsonen opgav Honda ævred og trak sig ud af Formel 1.
Der skulle gå 15 år før vi næste gang så noget til Honda. Denne gang kun som motorleverandør. Beslutningen blev taget i 1981, og en ny turboladet motor blev testet i et modificeret Spirit F2 chassis i 1982.
Spirit-Hondaen debuterede i 1983 med Stefan Johansson som kører. Det skete i ikke-mesterskabsløbet på Brands Hatch og den officielle debut kom på Silverstone banen i det britiske Grand Prix. Efter en syvendeplads i det hollandske Grand Prix fik Williams teamet interesse for motoren. De skrev en motorkontrakt med Honda og Wililams-Honda kombinationen gav en femteplads i afslutningsløbet på Kyalami banen.
Nye motorregler gav Williams-Honda problemer i 1984 og først sidst på sæsonen var der ordentligt fremgang i teamet. Hondas første sejr stod der Keke Rosberg på. Sejren kom i det amerikanske Grand Prix på gadebanen i Dallas. En ny Honda evolution blev introduceret midt på 1985 sæsonen, og med den kom fremgangen. Hondas V6 turbo motor gav Nigel Mansell og Keke Rosberg sejre i årets tre sidste Grand Prix løb i 1985.
Honda introducerede en ny RA166E V6 turbomotor, der i kvalifikationstrim nærmede sig 1000 hestekræfter. Med den dominerede Nigel Mansell og Nelson Piquet 1986 sæsonen, og gav Honda deres første konstruktørmesterskab sammen med Williams. Op til 1987 sæsonen udvidede Honda deres motorleverance til også at levere motorer til Lotus teamet, der havde Satoru Nakajima og Ayrton Senna som deres kørere. Nye motorregler blev på ny indført for at nedbringe det voldsomme antal hestekræfter, som motorerne producerede i 1987.
1987 blev på ny domineret af Honda motorer. Nelson Piquet vandt kørermesterskabet på Hondas egen racerbane i 1987 (det første japanske Grand Prix siden de to år i 70’erne på Fuji banen) og Honda successen var total, da Honda tog de første fire placeringer i det britiske Formel 1 Grand Prix på Silverstone. Honda skrev kontrakt med McLaren teamet til 1988 sæsonen og Williams teamet måtte finde en ny motorleverandør til 1988 sæsonen.
1988 blev det mest dominerende Honda år og måske det mest dominerende år en motorleverandør kan have. Med 15 ud af 16 sejre i en sæson på trods af yderligere begrænsninger på turbomotorerne var 1988 det bedste år en motorleverandør kan opleve. 1988 var dog også det sidste år med turbomotorer, så sideløbende mod turbomotoren udviklede Honda en 3.5 liters V10 motor til brug i 1989. Med den genvandt McLaren mesterskabet. 1990 bød på endnu et mesterskab til Honda, McLaren og Ayrton Senna, men Hondas V10 motor var ikke længere så dominerende, som den havde været.
Mens 1990 sæsonen blev afviklet udviklede Honda en splinterny V12 motor til McLaren. McLaren og Honda vandt årets første fire løb, men Ayrton Senna beklagede sig allerede tidligt på sæsonen over mangel på hestekræfter i motoren. Først i anden halvdel af sæsonen lykkedes det Honda et få gjort motoren i stand til at konkurrere med Renaults V10 motor og først i sæsonens to sidste løb lykkedes det Honda og McLaren at tage konstruktørernes mesterskab.
Honda meldte efter sæsonen ud, at de ville trække sig som motorleverandør efter 1992 sæsonen. Udviklingen af Honda V12 motoren stoppede ikke, men der blev ikke udviklet så meget på V12 motoren i 1992. Williams-Renault tog mesterskabet, mens McLaren-Honda kom under pres fra Benetton-Ford. Honda sluttede dog denne periode i Formel 1 med Gerhard Bergers sejr i Adelaide, Australien.
Hondas V10 motor var købt op af Mugen, og mens Honda officielt ikke længere var i Formel 1, så forblev Honda-navnet i Formel 1.
Historien om Honda deler sig nu i to inden den samles igen til det Honda Racing F1 team som vi kender. Omkring 1998 beslutter Honda sig for, at de vil tilbage til Formel 1. Denne gang med deres eget team. Harvey Postlewaite blev ansat som designer, mens Jos Verstappen skrev en tre årig kontrakt med Honda, hvor 1999 skulle bruges som testkører. Projektet gik godt, og Honda havde bygget en 3 liters V10 motor, som Jos Verstappen testede i et Honda chassis, men så døde Harvey Postlewaite og Honda valgte at stoppe projektet, og fra år 2000 blev Honda motorleverandør til British American Racing og Jordan F1. Jordan F1 blev droppet efter 2002 sæsonen.
Det er svært at snakke om Honda uden at snakke om British American Racing. British American Racing debuterede i Formel 1 i 1999 efter, at de i 1998 opkøbte det gamle verdensmesterteam Tyrrell fra Ken Tyrrell. I 1999 kørte BAR teamet med modificerede Renault V10 motorer under navnet Supertec, men fra år 2000 kørte holdet med Honda motorer.
De første mange år af BAR teamets levetid ødelagde interne problemer en rigtig fremgang i teamet. Jacques Villenueve tog en podieplacering en gang imellem, men gennembruddet var der langt til. Da David Richards blev teammanager for holdet i 2003 begyndte der at ske ting. Jenson Button blev hentet til teamet som holdkammerat til Jacques Villenueve, der havde en så lukrativ kontrakt, at den bremsede teamets udvikling. David Richards smed Jacques Villenueve ud af teamet i det sidste løb i 2003. Jacques’ plads blev overtaget af testkører Takuma Sato, der kvitterede med at tage point i hans første løb for BAR teamet.
Allerede midt på sæsonen sikrede Honda, at Takuma Sato skulle overtage det ene sæde i 2004 og Jenson Button var alene på grund af hans discountløn sammenlignet med Jacques Villenueve sikret det andet sæde. Det gjorde det selvfølgelig ikke dårligere, at Jenson Button udviklede sig til en god kører i disse år. Under David Richards ledelse begyndte fremgangen at komme. BAR Honda teamet var ikke officielt Hondas eget, men det var kun officielt. Uofficielt vidste alle, at BAR kun var en del af teamnavnet på grund af British American Tobaccos sponsorat.
2004 var et drømmeår for BAR Honda teamet. Allerede i sæsonens andet løb i Malaysia tog Jenson Button 3. pladsen og den første podieplacering i britens historie, men ikke den sidste. Også holdkammeraten Takuma Sato nåede at komme på podiet i 2004, og holdet sluttede på en fantastisk 2. Plads i konstruktørernes mesterskab.
2005 skulle have fortsat fremgangen fra 2004, men året var en katastrofe. Holdet blev diskvalificeret fra et løb og fik karantæne i yderligere to løb efter et forsøg på snyd, og dermed var sæsonen ødelagt. Først sidst på sæsonen begyndte BAR Honda at udvikle sig igen, men der var det for sent. Takuma Sato fik ikke forlænget sin kontrakt, men ville fra 2006 blive erstattet af Rubens Barrichello, der kom fra Ferrari.
Efter 2005 sæsonen droppede Honda BAR navnet og omdøbte teamet Honda Racing F1. Nu skulle det være Hondas år, men 2006 mindede meget om 2005. En skidt sæsonstart. Rubens Barrichello brugte lang tid på at vænne sig til sit nye team, og nedturen beskrives bedst ved Jenson Button, der på hjemmebanen Silverstone ikke klarede den første kvalifikation.
I anden halvdel af sæsonen begyndte det at gå fremad for Honda igen, og da Formel 1 feltet først nåede Ungarn kulminerede mange års frustrationer med den første sejr til Honda siden Australien 1992. Efter Ungarns Grand Prix gennemførte Honda alle på nær et løb.
I 2007 er Honda Racing F1 et af de eneste teams, der ikke har ændret på sin tekniske og kørermæssige line-up. RA107 blev kendt som ”Earth car” på grund af dens specielle bemaling, hvor der ikke var nogle sponsornavne på coveret, kun et billede af verden afsluttende med en sort bagende. Kontroversielt måske, men det gav en masse opmærksomhed på Honda, som de ikke kunne leve op til.
RA107 var en fuser af de slemme. Bilen var hverken hurtig eller stabil, og fremgangen Rubens Barrichello og Jenson Button havde oplevet i 2006 blev ikke fortsat i 2007, nærmere tværtimod. Jenson Button scorede to gange i løbet af sæsonen, mens Rubens Barrichello kørte sit første år uden at score point. Frustrationerne steg og rygter om, at Rubens Barrichello ville stoppe i Formel 1 efter sæsonen og Jenson Button forlade teamet ved sæsonens udgang florerede.
Men så smed Honda en bombe. Ross Brawn blev annonceret som ny teknisk direktør og ankom ved udgangen af 2007 til teamet. Ross Brawns ankomst har vakt fornyet motivation hos Honda. Dog var RA108 stort set færdigdesignet, så Ross Brawn har ikke fået mulighed for at sætte sit præg på RA108, og de første tests har ikke givet håb om en kopi af den fantastiske 2004 sæson.
Det ventes, at Ross Brawn kommer med en B version midt på sæsonen.
| Personer | |
|---|---|
| Bestyrelsesformand | Yasuhiro Wada |
| Sportsdirektør | Gil de Ferran |
| Teknisk direktør | Shuhei Nakamoto |
| Teammanager | Ross Brawn |
| Løbsmanager | Ron Meadows |
| Chefingeniør | Jacky Eeckelaert |
| Piloter | 16. Jenson Button, 17. Rubens Barrichello, T. Alex Wurz |
| Bilen | |
|---|---|
| Navn | RA108 |
| Dæk | Bridgestone Potenza |
| Længde | 4700 mm |
| Bredde | 1800 mm |
| Højde | 950 mm |
| Sporvidde (foran) | |
| Sporvidde (bagerst) | |
| Akselafstand | ca. 3100 mm |
| Chassis | Monocoquet er formet af kulfibre og en bikageagtig aluminiumstruktur. |
| Gear | semi automatisk 7-trins gearkasse, fremstillet i titan og kulfiber |
| Bremser | Ventilerede kulfiber skivebremser fra Alcon |
| Vægt | 605 kg inkl. pilot og kamera |
| Motor | |
|---|---|
| Navn | Ra808E |
| Cylindervinkel | 90 grader |
| Ydelse | over 700 Hk |
| Maks. omdrejningner | 19.000 rpm |
| Injection system | Honda PGM-FI |
| Motorstyring | Standard FIA reguleret ECU |
| Tændrør | NGK |
| Motorvægt | 95 kg |
| Diverse oplysninger | |
|---|---|
| Homepage | http://www.hondaracingf1.com/ |
| Team ejer | Honda |
| Antal sejre | 3 |
| Antal poles | 2 |
| Antal point (alle år) | 20 |
| Antal startede grand prix'er | 35 |
VM gennem tiderne
| År | Kørere | VM point | VM placering |
|---|---|---|---|
| ... | 0 |
2020 sæsonen
| Nr. | Løb | Kørere | Placeringer | Point |
|---|---|---|---|---|
| I alt i 2020 | 0 | |||