Baner - Hungaroring
Hungaroring
2018 Info |
Land |
Ungarn |
Længde |
4381 m |
Antal omgange |
|
Løbslængde |
0 km |
De seneste vindere på Hungaroring
År |
Kører |
Team |
Tid |
2024 |
Oscar Piastri |
McLaren Formula 1 Team |
1T38:01.989 |
2023 |
Max Verstappen |
Oracle Red Bull Racing |
1T38:08.634 |
2022 |
Max Verstappen |
Oracle Red Bull Racing |
1T39:35.912 |
2021 |
Esteban Ocon |
BWT Alpine F1 Team |
2T04:43.199 |
2020 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T36:12.473 |
2019 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T35:03.796 |
2018 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T37:16.427 |
2017 |
Sebastian Vettel |
Scuderia Ferrari |
1T39:46.713 |
2016 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T40:30.115 |
2015 |
Sebastian Vettel |
Scuderia Ferrari |
1T46:09.985 |
De seneste pole positions på Hungaroring
År |
Kører |
Team |
Tid |
2024 |
Lando Norris |
McLaren Formula 1 Team |
1:15.227 |
2023 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:16.609 |
2022 |
George Russell |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:17.377 |
2021 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:15.419 |
2020 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:13.447 |
2019 |
Max Verstappen |
Oracle Red Bull Racing |
1:14.572 |
2018 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:35.658 |
2017 |
Sebastian Vettel |
Scuderia Ferrari |
1:16.276 |
2016 |
Nico Rosberg |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:19.965 |
2015 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:22.020 |
Starten på Ungarns GP
Copyright Mercedes AMG GP
Tilskuere
Copyright Sahara Force India
HISTORIE:
Tilbage i 1980, mens Jerntæppet stadig gik ned gennem Europa, startede Formel 1 sit eget lille raid ind i Østeuropa. Man ønskede et Grand Prix i kommunisternes højbog, Moskva, og man indledte derfor forhandlinger med styret. Dette blev dog aldrig til noget, og derfor vendte man i stedet blikket mod de andre lande i området.
I sommeren 1983 stod det klart, at sportsautoriteterne i Ungarn gerne ville have et Formel 1-løb i Budapest. Oprindeligt diskuterede man muligheden for at lave en gadebane inde i selve byen, men det gik man bort fra igen. I stedet endte man i 1985 med at påbegynde anlæggelsen af en helt ny bane cirka 20 kilometer uden for Budapest.
Åbningsløbet fandt sted den 10. august 1986, hvilket også markerede 50-året for det første og hidtil eneste Ungarske Grand Prix. Løbet blev med det samme en stor succes med 200.000 besøgende, som kunne se Ayrton Senna (Lotus) starte i pole position, mens Nelson Piquet (Williams) løb af med sejren.
Selvom Hungaroring ikke ligefrem er kendt for sine sindsoprivende oplevelser, så har der alligevel været flere mindeværdige præstationer.
Nigel Mansell (Ferrari) demonstrerede i 1989, at det er muligt at vinde fra en dårlig startposition i Ungarn. Fra 12. pladsen skar han sig med den ene overhaling efter den anden op gennem feltet. Fremme foran blev Ayrton Senna (McLaren) bremset af en langsommere kører, og det udnyttede Mansell til at komme op til brasilianeren og senere forbi til en flot sejr.
I 1990 udnyttede Thierry Boutsen (Williams), at det er vanskeligt at overhale på banen ved at holde en klart hurtigere Ayrton Senna (McLaren) bag sig gennem de sidste 12 omgange.
Damon Hill har tre gange gange været i fokus: I 1993 vandt han sin første Formel 1-sejr, han vandt igen i 1995 og i 1997 var det meget tæt på at blive til karrierens sidste sejr. I en klart underlegen Arrows-racer overhalede han Michael Schumacher (Ferrari) og syntes sikker på sejren, da han på sidste omgang fik tekniske problemer. Selvom han måtte se Schumacher køre forbi, så var Hill trods alt tæt nok på målstregen til, at han kunne tage andenpladsen.
BANEN:
Hungaroring ligger i Mogyorod, en forstad til Budapest, ca. 20 kilometer nordøst for selve hovedstaden. Beliggenheden tæt ved en storby betyder, at der er gode muligheder for at feste om aftenen for tilskuerene. Det er noget, især finnerne udnytter til at komme og heppe på Kimi Räikkönen og før ham Mika Häkkinen.
Banen bliver ikke brugt til meget andet end det årlige Formel 1 Grand Prix, og derfor er det en meget støvet bane, der møder kørerne fredag formiddag. Det betyder også, at vi som regel ser tiderne blive væsentlig bedre, efterhånden som weekenden skrider frem, og støvet bliver erstattet med gummi.
Sammenlignet med hovedparten af de nuværende baner på kalenderen, så er Hungaroring meget atypisk. Faktisk er den kun sammenlignelig med én bane – Monte Carlo. Det vil sige, at vi er kommet til en meget snørklet og langsom bane, og således er kvalifikationsrekorden sat med en gennemsnitsfart på under 200 km/t.
Der er flere lighedspunkter med bybanen i Monte Carlo: Det er tæt på at være umuligt at overhale på banen; Den eneste reelle overhalingsmulighed er for enden af start-/mållangsiden, som op til løbet i 2003 blev forlænget med ca. 200 meter netop for at øge muligheden for at overhale.
De begrænsede overhalingsmuligheder betyder, at man ofte ser en lang række biler, der nærmest kører i kortege. Det er dog ikke helt umuligt at komme op gennem feltet, hvilket for eksempel Nigel Mansell demonstrerede i 1989.
En stor modsætning til Monte Carlo er, at Hungaroring næsten er flad som en pandekage. Det eneste sted, hvor der er lidt højdeændring er efter Sving 3, hvor det går lidt ned af bakke.
Det er dog ikke det hele ved Hungaroring, der er dårligt. På grund af banens natur anses den af mange for at være relativ teknisk svær, hvorved kørernes evner i højere grad end på så mange andre baner kan gøre en forskel.
I en tid hvor banerne generelt kommer til at minde mere og mere om hinanden, kan det være helt forfriskende med en bane, der som Hungaroring i det mindste skiller sig ud fra mængden. Det er en af de ting, der gør Monacos Grand Prix til noget særligt – desværre mangler Hungaroring så bare al glamouren og ikke mindst charmen ved at se Formel 1-racere køre med små 300 km/t klods op af barrieren.
Banen |
Banenavn |
Hungaroring |
By |
Mogyorod (Budapest) |
Tidszone |
Samme tid som Danmark |
Første Grand Prix |
10. august 1986 |
Antal Grand Prixer |
31 |
Hjemmeside |
http://hungaroring.hu/ |
Rekorder |
Banerekord - Pole |
1:18.773, Sebastian Vettel (2010) |
Banerekord - Løb |
1:19.071, Michael Schumacher (2004) |
Hurtigste løb |
1t35:26.131, Michael Schumacher (2004) |
Årets Løb |
Omgangslængde |
4,381 km |
Omgange i løbet |
70 |
Løbsdistance |
306,663 km |