Baner - Hockenheimring
Hockenheimring
2010 Info |
Land |
Tyskland |
Længde |
4574 m |
Antal omgange |
67 |
Løbslængde |
306.458 km |
De seneste vindere på Hockenheimring
År |
Kører |
Team |
Tid |
2019 |
Max Verstappen |
Oracle Red Bull Racing |
1T44:31.275 |
2018 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T32:29.845 |
2016 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T30:44.200 |
2014 |
Nico Rosberg |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1T33:42.914 |
2012 |
Fernando Alonso |
Scuderia Ferrari |
1T31:05.862 |
2010 |
Fernando Alonso |
Scuderia Ferrari |
1T27:38.864 |
2008 |
Lewis Hamilton |
McLaren Formula 1 Team |
1T31:20.874 |
2006 |
Michael Schumacher |
Scuderia Ferrari |
1T27:51.693 |
2005 |
Fernando Alonso |
Renault |
1T26:28.599 |
De seneste pole positions på Hockenheimring
År |
Kører |
Team |
Tid |
2019 |
Lewis Hamilton |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:11.767 |
2018 |
Sebastian Vettel |
Scuderia Ferrari |
1:11.212 |
2016 |
Nico Rosberg |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:14.363 |
2014 |
Nico Rosberg |
Mercedes-AMG Petronas F1 Team |
1:16.540 |
2012 |
Fernando Alonso |
Scuderia Ferrari |
1:40.621 |
2010 |
Sebastian Vettel |
Oracle Red Bull Racing |
1:13.791 |
2008 |
Lewis Hamilton |
McLaren Formula 1 Team |
1:15.666 |
2006 |
Kimi Räikkönen |
McLaren Formula 1 Team |
1:14.070 |
HISTORIE:
Hockenheimring stammer tilbage fra starten af 1930'erne. Ernst Christ, som var en ung assisterende tidtager, fik i 1930 den ide, at der skulle være en motorsportsbane i sin hjemby. Med opbakning fra byens borgmester lykkedes det efter godt et års arbejde at få godkendt planerne, hvorefter man gik i gang den 23. marts 1932. Det tog bare to måneder at færdiggøre opførelsen, og den 25. maj kunne man afvikle det første motorcykelløb.
Hockenheim copyright Mercedes AMG
Der skulle imidlertid kun gå seks år, inden store ændringer blev gennemført på banen. Oprindelig var banen nærmest trekantet, men i 1938 indførte man den mere ovallignende facon (ved at inkludere "Ostkurve"), som kom til at bestå frem til den seneste ændring i 2001. Samtidig gjorde man banen bredere, og dermed var en sand højfartsbane født. Dette skete blandt andet for at give Mercedes-Benz et sted at teste op til Tripoli Grand Prix'et.
Naturligvis blev alle sportslige aktiviteter stoppet under Anden Verdenskrig, og efter krigen blev det Nürburgring, der blev valgt til vært for Tysklands Grand Prix. Til gengæld måtte Hockenheim efter sin genåbning den 11. maj 1947 nøjes med at afholde en række mindre løb. Stille og roligt kom der dog bedre tider til, og den 19. maj 1957 blev det første Tyske Motorcykel Grand Prix afholdt.
I 1960'erne blev den nye Mannheim-Walldorf motorvej anlagt, og det betød, at det var påtvunget at ændre banen. Ernst Christ kom da på ideen med den velkendte Motodrom, der som sideeffekt var tilskuervenlig. Denne blev indviet i 1966.
Hockenheim copyright Mercedes AMG
Fire år senere blev målet nået: Formel 1 kom forbi, men heller ikke ret meget mere, idet man året efter flyttede tilbage til Nürburgring. Løbet blev dog en stor succes idet 100.000 tilskuere kunne overvære, at tyskeren Jochen Rindt kunne tage sejren i en Lotus-Ford. Rindt var i øvrigt en af hovedmændene bag forsøget på at få flyttet Tysklands Grand Prix væk fra Nürburgring.
Niki Laudas grimme uheld på Nürburgring i 1976, betød den endelige dødsdom over Nordschleife, og løbet blev flyttet tilbage til Hockenheim, hvor det har været afholdt siden med undtagelse af 1985, hvor man var på gæstevisit på Nürburgring, da denne blev genindviet efter en storstilet ombygning.
Den bane man kørte på frem til og med 2001 var 6,8 kilometer lang med en stor del af banen anlagt gennem de store tætte skove omkring Hockenheim. Det betød, at banen ikke var særlig tilskuervenlig, dels da skovstrækningerne ikke var alment tilgængelige og dels da den lange omgangslængde betød, at man kun kørte 45 omgange i et løb – noget sponsorerne heller ikke var helt tilfreds med.
Derfor gik man lige før julen 2001 i gang med at korte banen af med to kilometer, hvorved man også kunne øge tilskuerkapaciteten fra 83.000 til 120.000. Banen stod klar i 2002.
Fem gange har Hockenheim lagt asfalt til dødsfald hos racer-kørere. Den første gang var i 1968, hvor Jim Clark blev dræbt under et Formel 2 løb, efterfulgt af Bert Hawthorne i 1972 og Marcus Höttinger i 1980, begge ligeledes i Formel 2. Höttingers ulykke var desværre ikke den eneste i 1980 - samme år blev Patrick Depailler dræbt under en testsession. I 1986 var det ikke i forbindelse med Formel-ræs, men derimod i drag racing, at Tony Boden døde.
Sudtribunen på Hockenheim Copyright Pirelli
FORMEL1 PÅ HOCKENHEIMRING:
Første gang, der var Formel1 på Hockenheimring var d. 2. august i 1970, hvor der blev kørt 50 omgange, og det som nævnt var Jochen Rindt, der tog sejren med 0.7 sekunder foran Jacky Ickx fra Ferrari - Et løb hvor kun 9 af 26 kørere gennemførte.
Fra 1977 til 2006 er der det tyske Grand Prix blevet kørt på Hockenheim, med undtagelse af 1985, hvor løbet var flyttet til Nürburgring. Der har flere gange været diskussioner om, hvor vidt Hockenheim kunne få lov at blive på Formel 1 kalenderen fremover, og det var først blevet fastlagt, at 2010 ville blive det sidste år. Dette kom dog ikke til at holde, og i 1012 blev der igen kørt på banen. Kontrakten mellem Formel 1 og Hockenheimring er på nuværende tidspunkt forlænget til 2018, men det er ikke sikkert, at der vil blive kørt på banen igen.
Lewis Hamilton på Hockenheim
BANEN:
Selvom Hockenheim med lige godt 20.000 indbyggere er en relativ lille by, så ligger den i det tætbebyggede nordvestlige Baden-Württemberg omkring 90 kilometer syd for Frankfurt am Main. Der ligger således tre store byer inden for en radius af cirka 20 kilometer: Heidelberg (142.000 indbyggere), Ludwigshafen (168.000) og Mannheim (308.000).
Oprindeligt var Hockenheimring en rendyrket højfartsbane på linie med Monza, men siden 2002-sæsonen har den haft status af en mediumbane, idet det lange stykke ind gennem skoven blev skåret af og erstattet af det, der nu er Hochgeschwindigkeits Kurve (eller Parabolika). Desuden blev stykket fra sving 7 til 11 indført, hvor det ellers førhen bare gik lige ud.
Spitzkehre, Hockenheim
Der er selvfølgelig delte meninger om en sådan transformation, specielt da det ikke lige frem vrimler med højfartsbaner i Formel 1 nu om dage, hvorimod mediumhastighedsbanerne er der masser af. Uanset hvad, så har Hockenheim dog budt på sin del af underholdningen de senere år med flere gode og lange dueller, hvoraf et par stykker har strukket sig over næsten en halv baneomgang fra hårnålesvinget (Spitzkehre) til stadionområdet.
Det oplagte sted at overhale er netop i forbindelse med hårnålesvinget, men man kan også se overhalingsforsøg på den første del af banen i Nordkurve eller indgangen til Parabolika.
Banen |
Banenavn |
Hockenheimring |
By |
Hockenheim |
Første Grand Prix |
2. august 1970 |
Antal Grand Prixer |
33 |
Hjemmeside |
http://www.hockenheimring.net/ |
Rekorder |
Banerekord - pole |
1:13.306 (Michael Schumacher, 2004) 224,625 km/h |
Banerekord - løb |
1:13.780. (Kimi Räikkönen, 2004) 223,182 km/h |
Hurtigste løb |
1t23:54.848 (Michael Schumacher, 2004) 215,852 km/h |
|
|
Flest sejre |
3 (N. Piquet, A. Senna, M. Schumacher) 9 (Willliams) |
Flest poles |
3 (A. Senna, N. Mansell, A. Prost) 10 (McLaren) |
Flest hurtigste omgange |
4 (M. Schumacher) 10 (Williams) |
Specifikationer |
Minimums banebredde |
15 meter |
Sving |
17 (10 højre og 7 venstre) |
Langsider |
6 |
|
|
Tilskuerkapacitet |
120.000 |
Areal |
97 hektar |
Banedata