Vettel først på nye sutter

Formel 1-dækkene bliver som bekendt bredere fra og med 2017 og Sebastian Vettel bliver den første kører som skal teste de nye dæk.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/7 2016 klokken 12:07

Vi er godt nok kun halvvejs igennem 2016 sæsonen, men flere og flere begynder allerede at fokusere på den kommende sæson. Her sker der nemlig en del ændringer, som de forskellige teams og leverandører gerne vil være forberedt på. Pirelli er blandt andet nogle af dem, som har noget de skal have klar til 2017 sæsonen, fordi de skal som bekendt leverer nogle bredere dæk, end dem de har været vant til. Det betyder at de dæk skal testes, hvilket de kommer til at blive i næste uge.

Pirelli 2017 dæk
Copyright Allan Haslund


Her starter Pirelli nemlig deres test af de nye dæk op på Fiorano, hvor man skal teste med Ferrari mandag og tirsdag. Testen kommer til at foregå med en opdateret udgave af 2015-raceren og det bliver med Sebastian Vettel, som den første mand i bilen. Tyskeren skal nemlig teste mandag inden han overlader bilen til Esteban Gutierrez om tirsdagen. Det er dog ikke kun Ferrari som skal teste de bredere dæk i næste uge, fordi onsdag og torsdag kommer der nemlig en ny bane og et nyt team i spil.

Billeder fra Mugello testen 2012
Copyright Lotus GP


Onsdag forlader Pirelli nemlig Ferrari og Fiorano, for at tage videre til Mugello. Her venter Red Bull-racing på dem, så de også kan få lov til at teste de nye dæk. Det bliver dog ikke det samme dæk som de skal teste, fordi det er nemlig sådan at dagene på Fiorano skal bruges til at teste regnvejrsdækket, mens dagene på Mugello skal bruges til at teste slicks dækket. Det vides dog ikke 100%, hvem der skal teste på Mugello, men det forlyder at det bliver Daniel Ricciardo.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tysklands GP: 1. frie træning. Dobbelt Mercedes Bare de ikke fortryder det »