USA's GP: Vejrudsigten

I den kommende weekend, skal vi se Formel 1 fra Austin Texas. En bane der er bygget til formålet, ude i det tørre landskab, tæt på millionbyen Austin. Men hvordan bliver vejret?

Australiens Grand Prix 2018. Haas billeder . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/10 2018 klokken 09:10

Det er normalt ikke meget regn de ser, i Texas. Men når det så kommer, kommer der ofte en del af det.

I løbet af denne uge, skulle det regne en del, men når vi kommer til weekenden, er der håb for at det skulle tage af.

Fredag er der dog ikke meget der tyder på, at Formel 1 feltet vil få lov til at nyde solen.
Når den første træning skal køres, er der meget stor chance for regn, samtidig med at de forudser at det kun bliver omkring 10 grader.
Til den anden træning, forventes det at holde tørt, men stadig koldt.

Lørdag er der kun en lille chance for regn til den 3. træning, mens de forudser at kvalifikationen bliver tør.
Temperaturerne skulle snige sig op på 15 grader. Stadig koldt, men trods alt bedre end fredag.

Løbsdagen ser ud til at byde på lidt sol. Meteorologerne forudser ingen mulighed for regn, men fortsat koldt med temperature på omkring 14 grader.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Japans GP: Vejrudsigten Mexicos GP: Vejrudsigten »