Saudi Arabiens GP: løbsoptakt

Formel 1-feltet er rykket til Saudi Arabien for at køre sæsonens andet løb. Derfor varmer vi op til en spændende weekend på Jeddah Corniche Circuit.

Saudi-Arabiens Grand Prix 2021 . Copyright Alfa Romeo Racing

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 24/3 2022 klokken 15:03

Formel 1-sæsonen 2022 er skudt igang. Nye biler og nye dæk har givet sporten det ekstra niveau af spænding, som fansene har savnet.

Denne weekend venter der kørerne et brag af en oplevelse på Jeddah Corniche Circuit.

Første gang Formel 1 kørte løb på den Hermann Tilke-designede bybane, det var i 2021. En sjov detalje er, at F1-organisationen faktisk brugte Google Earth til at finde den rette lokation til den nye bane.

Til trods for at det er en bybane, så går det ufatteligt stærkt i Jeddah. Faktisk er det kalenderens andenhurtigste bane, efter Monza. Gennemsnitshastigheden er oppe over 250 km/t.

Endnu mere vildt er det, at banen har ikke mindre end 27 sving, fordelt på 6,174 km asfalt. De fleste af svingene er dog højhastighedssving, der ikke kræver det vilde ratudslag.

Kørerne skal tilbagelægge 50 omgange på søndag, hvilket betyder, at de har tilbagelagt 308,45 km ved det ternede flag.

Banerekorden blev sat af Lewis Hamilton i tiden 1:30.734, så det bliver spændende, om 2022-racerne kan levere lige så konkurrencedygtige tider.

Dækkene til weekendens herligheder er de hårde C2, medium C3 og bløde
C4-dæk, hvilket er samme typer som løbet i 2021. De er fordelt på hhv. 2 sæt hard-dæk, 3 sæt medium og 8 sæt soft.

Pirelli har fastsat mindst tilladt dæktryk til 1,62 bar foran, og 1,44 bar bagved. Samtidig er cambervinklen ikke tilladt at overstige -3,25 grader foran og -2,00 grader bagved.

I 2021 vandt Lewis Hamilton, i et løb der havde ikke mindre end to røde flags perioder.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel eller Hülkenberg Hülkenberg får endnu en tur »