Rosberg og Bernie er gode venner igen

Nico Rosberg og Bernie Ecclestone har talt tingene igennem og er blevet gode venner, oven på en lettere uheldig kommentar fra Formel 1-bossen.

Nico Rosberg. . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/10 2016 klokken 11:10

Lige pt. ser det ud som om den kommende Formel 1-verdensmester godt kunne komme til at hedde Nico Rosberg. Tyskeren ligger i hvert fald lunt i svinget, så han selv kan afgøre om han skal være den nye konge af Formel 1. Det er dog ikke alle som ønsker, at tyskeren vinder. Det er nemlig ikke alle fans som bryder sig om ham, hvilket naturligvis er fair nok. En person har dog været ude at udtale det samme og det var mindre heldigt, fordi det var chefen for hele butikken. Bernie Ecclestone sagde nemlig tidligere på sæsonen, at Rosberg ville være en dårlig verdensmester, fordi der ikke er meget pr-værdi i ham.

Lewis Hamilton og Bernie Ecclestone
Copyright Mercedes AMG GP


Det var Nico Rosberg naturligvis ikke glad for at høre, men han fortæller samtidigt at de to parter har talt det igennem, så luften mellem dem er god igen.

"Jeg har talt med ham om det personligt og han har fortalt mig, at det ikke var helt det han sagde, men at han er blevet misfortolket. Det er fint nok til mig, fordi det er nu heller ikke noget som interessere mig. Jeg fokusere på mig selv og så må alle andre mene det de vil," lyder det fra Rosberg.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG GP


Tyskeren har lige pt. et forspring på 26 point ned til Lewis Hamilton, hvilket betyder at han kan slutte som nummer to resten af sæsonen og stadigvæk blive verdensmester. Mesterskabet kan dog allerede blive afgjort i weekenden, hvis Rosberg vinder og Hamilton udgå, men det omvendte kan naturligvis også ske og så er mesterskabet jo helt åbent igen.

En læser ved navn Tue, har lige gjort os opmærksom på de helt små, men alligevel ret store detaljer. Vinder Nico Rosberg på søndag og Lewis Hamilton bliver nummer 10 er tyskeren ny verdensmester, fordi så ville Rosberg have 356 point, hvilket så vil være det makimale point antal Hamilton kan nå og så vil tyskeren vinde fordi han har flest sejre gennem sæsonen. Alt dette er dog så langt ude i perferien, at det nok ikke sker, men det skal nævnes fordi det kan ske.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bernie: Formel 1 skal være farligere Gutierrez og Nasr vil have fremtiden på plads »