Rich Energy opsiger Haas-sponsorat

I et Tweet, fortæller det kontroversielle firma, Rich Energy, at det ikke længere er sponsor for Haas-teamet. Hvad dette betyder for Kevin Magnussen er uklart, men Rich Energy gør det klart at opsigelsen skyldes manglende resultater.

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 10/7 2019 klokken 19:07

Rich Energy er stiftet af William Storey, som fra starten har haft kæmpe ambitioner for Haas-teamet. Derfor har det været en svær pille at sluge, at se Haas kæmpe med dækkene, og ligge i den helt tunge ende af feltet.

Det vides ikke om Rich Energy har en klausul om performance, som tillader at de ophæver sponsoratet med så kort varsel. Der spekuleres allerede i på Twitter og Facebook, at opsigelsen skyldes at Rich Energy ikke har penge til at betale det sponsorat som de har forpligtet sig til.

Vi følger naturligvis sagen her på BMF1 og afventer spændt en reaktion fra Haas op til weekendens Grand Prix i England.

Tweetet ses herunder:

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.