Renault med store opdateringer

I den kommende weekend, er der igen Formel 1, denne gang fra Aserbajdsjans hovedstad Baku. Her har Renault annonceret, at de endnu engang vil komme, med meget store opdateringer, hvorfor de igen forventes at være med i den forreste del af feltet.

Australiens Grand Prix 2018 . Copyright Renault F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/4 klokken 15:04

Nye store opdateringer af Renaults chassis, skal være med til at bringe Renaults fabriskhold endnu længere frem på gridden i Baku.

Renault, der lige nu er det bedste midterhold, har fået point med hjem, fra alle årets tre løb, og har tilmed vist en opadgående form.

Lige nu, ligger Renault nummer 5 i konstruktørmesterskabet, 3 point efter McLaren og 30 point efter Red Bull, der begge kører med Renault motorer.

Mens Red Bull allerede har trukket godt fra, har Renault en tro på, at McLarens placering, lige foran dem, sagtens kan blive udfordret.

”Baku vil markere det næste skridt i vores udvikling,” udtalte Renault chef Cyril Abiteboul i et interview op til det kommende løb i Baku.

” Vi kommer med en del nye komponenter, herunder nye vinge design og bardgeboards, mens der vil komme en motor opdatering til løbet i Spanien,” tilføjede han.

”Vi tror på, at disse opdateringer vil være med til at sikre vores pace og fastholde os nær toppen.”

”Det kræver dog, at vi holder fokus hele tiden, men det er heller ikke noget problem, når det hele går så godt, sluttede han.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lundgaard vinder på Monza FIA indskærper »