Red Bull med tidlig launch

Traditionelt har Red Bull altid været et af de sidste hold til at vise deres nye racer frem, men i år bliver det anderledes. De bliver det andet hold der viser deres kommende Formel 1 racer frem.

RB14? . Copyright Red Bull Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/2 klokken 09:02

Torsdag d. 15. februar bliver vi præsenteret for den første Formel 1 racer, når Williams præsenterer deres kommende bil for verdenspressen.

Fire dage senere, præsenterer Red Bull så deres racer, som der er meget store forventninger til.

Det eneste vi ved lige nu, er, at den kommer til at bære typebetegnelsen RB14 og at Aston Martin vil pryde motorcoveret.

Red Bull har ændret på deres strategi, så de ikke lancerer en næsten færdig bil, men en helt færdig bil, i et forsøg på at kunne være med helt fremme fra sæsonstarten.

Christian Horner udtaler i pressemeddelelsen fra Red Bull, at de har valgt at gribe udviklingen anderledes an i år, som følge af den fejl de oplevede i 2017, hvor en fejlkalibrering af vindtunnelen satte dem omkring to måneder tilbage.

Om vi kommer til at se alle detaljer, er tvivlsomt, da Adrian Newey er kendt for, altid at have en lille genistreg oppe i ærmet, som de først vil teste i den sidste vintertest.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault: "Vi er bagefter!" Halo kan give aerodynamiske fordele »