Red Bull langer ud efter Renault

Helmut Marco fra Red Bull langer kraftigt ud efter Renault, som de mener bære skylden for Ricciardos alt for tidlige exit fra Bahrains Grand Prix i weekenden.

Max Verstappen . Copyright Red Bull Racing/Getty Images

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/4 2018 klokken 19:04

”Vi skal have bedre og mere pålidelige motorer,” udtaler Helmut Marco efter det meget skuffende løb for Red Bull i Bahrain.

Det er ikke noget nyt, at Red Bull og Renault ikke kommer godt overens, men mens trusler om at finde en anden motorleverandør tidligere ikke var så overbevisende, er det helt anderledes denne gang.

Toro Rosso skiftede op til denne sæson deres Renault-motorer ud med japansk power fra Honda, hvilket de fleste mente ville fuldende nedturen for det lille italienske hold, men sådan er det langt fra gået.

Med en 4. plads til Gasly i Bahrain, har Toro Rosso allerede nået deres mål for året, så selvom motoren skulle ende med at være uholdbar, har Honda vist, at de i de rette forhold, kan lave en motor der er stærk nok til at følge med i toppen.

Det betyder at det langt fra er utænkeligt at storesøsterholdet Red Bull, vil køre med Hondapower i 2019.

Problemet med Daniel Ricciardos bil i Bahrain var dog ikke selve motoren, men batteriet, der også leveres af Renault. Det kunne simpelthen ikke modtage den strøm, som bilen genererede, hvorfor det hele lukkede ned efter få omgange.

Efter løbet fortalte Ricciardo, at det ikke blot var frustrerende at udgå, men at det var ekstra frustrerende fordi han ikke havde problemer med at køre hurtigere end Kimi Räikkönen inden fejlen kom.

Med til at understrege dette var, at Max Verstappen ligeledes ikke var i tvivl om, at han var hurtigere end Hamilton i Mercedes.

Helmut Marco slutter dog forsonligt med at Red Bull vil gøre alt hvad de kan, for at medvirke til at finde en løsning, så de kan få en stabil løsning til deres racere.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« LIVE på BMF1: Dansk Super Kart Ferrari snød Mercedes »