Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/12 2024 klokken 13:12
Red Bull's Executive Adviser, Dr. Helmut Marko, har tilkende gjort, at man vil holde et topledermøde hos Red Bull Racing i dag, hvor man skal tale situationen igennem omkring Sergio Perez.
Men han understreger, at uanset hvad udfaldet måtte blive, vil der ikke komme en melding ud før senere på ugen.
Mens Perez i 2023, med nød og næppe, sikrede sig anden pladsen i det individuelle Formel 1 mesterskab, i den mest suveræne bil Formel 1 nogensinde har set, er det gået helt galt i 2024, hvor han kun formåede at slutte som nummer 8.
Max Verstappen blev verdensmester i 2024, med 437 point, mens Perez kun satte 152 point ind på kontoen, hvilket var direkte med til at sikre, at Red Bull ikke formåede at genvinde konstruktørmesterskabet, end ikke at blive nummer to.
I de seneste to løb, har man set rene begynderfejl fra Perez' side, senest med et spin bag safty car i Abu Dhabi. Noget der er med til at understrege, at han ikke er et godt sted.
Det eneste argument for at holde fast i ham, er hvis den kompensation han skal have, for at give plads til en anden mand, rammer holdenes budget og dermed påvirker hvor meget de må udvikle på bilen.
Det bliver helt sikkert ikke billigt at komme af med ham, men det er på den anden side også meget dyrt at beholde ham.
Der er ikke mange, der forventer at han har en fretid på holdet, eller i Formel 1.