Palmer føler presset

Efter Renault valgte at indgå en aftale med Force India kører Nico Hülkenberg for de næste sæsoner, er der kommet endnu mere pres på de to nuværende kørere, Kevin Magnussen og Jolyon Palmer. Den sidste af de to, indrømmer at det er meget svært

Opgivende Palmer . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/10 2016 klokken 13:10

Gennem hele 2016 sæsonen, har der været stort pres på Jolyon Palmer og Kevin Magnussen, der begge ønsker at få mulighed for at være en del af Formel 1 cirkusset i mange år fremover, men som hver er kommet ind i Formel 1 på bagkant.

Kevin Magnussen blev ret sent præsenteret som Formel 1 kører for Renault, efter holdet sent overtog det lukningstruede Lotus hold, der var bygget op over det tidligere Renault fabrikshold.

Jolyon Palmer.
Copyright Renault Sport


For Jolyon Palmer var det lidt anderledes, da han som betalende reserve og testkører, ret tideligt blev bekræftet som Grand Prix kører i 2016, men for Lotus, sammen med pastor Maldonado.

Efter at Renault overtog Lotus, var der mange forsøg på at slippe for at have de to bekræftede Lotus kørere med over i det nye hold, men som tiden skred frem, var der mere og mere der tyede på, at de to ville fortsætte i 2016, som de havde betalt for.

Men da Maldonardos store sponsorstøtte faldt fra hinanden, så Renault hurtigt muligheden for at skille sig af med den omkostningstunge herre, som så blev erstattet af Kevin Magnussen, som havde en god historie med Renault med sig.

I starten af sæsonen, var der ingen der var i tvivl om at >Kevin Magnussen var den bedste og Palmer var også millimeter fra at blive fyret, efter hans uheld i Monaco, hvor han satte bilen i rækværket da løbet blev givet frit, fordi han uerfarent gav gas samtidig med han ramte et fodgængerfelt.

Jan og Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport


Men siden Monaco, har Palmer gjort det bedre, men Magnussen har for det meste, gjort det lige en tand bedre. Det betyder at nu, hvor der kun er et ledigt Grand Prix sæde tilbage på holdet, at presset på netop Palmer er øget markant, hvilket han også selv erkender.

Kevin Magnussen fører den interne kamp med 7 point mod Palmers 1. Men selvom der ikke er mange der tror at Palmer vil slutte med at få flere point end Magnussen, er det i de sidste 4 løb slaget mellem de to vil blive slået.

Palmer, der kun få gange har været bedre end Kevin i kvalifikationen, indrømmer at det er netop i kvalifikationen deres fremtid vil blive afgjort.

”Det er så vigtigt at vi viser, at vi kan lave en hurtig omgang, gerne så hurtig at vi kommer videre fra Q1”, kom det fra Palmer i et interview op til det kommende løb i Austin, Texas.

”Når først løbet er startet, kører vi med fokus på de kørere der er omkring os, hvilket gør det mindre stressende, men under kvalifikationen er det meget stressende at vide, at det her kan blive afgørende for ens fremtid i Formel 1”, kom det yderligere fra Palmer, der ønsker at de snart får en udmelding fra Renault om deres planer med dem.

”Der er kun en plads tilbage som Grand Prix kører, men måske to pladser tilbage på holdet!”

”Vi er to der slås om samme sæde, men vi har det faktisk godt med hinanden, hvorfor jeg håber at vi begge får mulighed for at blive sammen, selvom en af os ikke vil kører løb”, kom det anerkende fra Palmer.

”Kevin er en rigtig god holdspiller og vi er gode til at dele informationer med hinanden, til gavn for holdet”, sluttede Jolyon Palmer.

Hvis man kan fortolke noget ud af disse udtalelser, er det nok, at Palmer nærmest har opgivet håbet om at forblive løbskører men at han vil være glad for at blive som test og reservekører.

Kom nu Renault, lad os nu få en udmelding.

Renault Sport F1s CEO, Cyril Abiteboul.
Copyright Renault F1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin optimistisk Magnussen optimist - Palmer pessimist »