Officielt: Russell til Williams

Mercedes har presset på i et stykke tid, for at få en kontrakt på plads til unge George Russell i Formel 1. Nu melder Williams ud, at han bliver en af deres kørere i 2019.

Mercedes' juniorkører George Russell i Ungarn . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/10 klokken 12:10

George Russell har indgået en flerårig aftale med Williams, som vil få ekstra support fra Mercedes i de kommende år i retur, som en del af aftalen.

Om Williams bliver et officielt Mercedes B hold, er der ikke nogen udmelding om endnu, men Williams skal have fundet en ny hovedsponsor, efter Martini har valgt at stoppe samarbejdet med dem, efter denne sæson.

George Russell har været en af de bedste i Formel 2, gennem hele sæsonen, hvor hans nærmeste konkurent længe har været Lando Norris, der skal kører for McLaren i 2019.

"Det er en stor ære at få mulighed for at blive en del af et hold med så stor en historie og præstige, som Williams," lyder det fra Russell i den officielle pressemeddelelse fra Williams.

"Jeg vil gerne takke Claire og alle de andre hso Williams, for at have tiltro til mig, så vel som Toto og folkene hos Mercedes, for deres fantastiske support gennem min karriere i GP3 og Formel 2."

"Jeg glæder mig meget til at begynde at arbejde med Williams og kan næsten ikke vente til Melbourne til næste år," sluttede han.

Claire Williams melder også bekræftende ud, at hun er sikker på, at de har taget det helt rigtige valg, ved at udpege Russell som afløser for Stroll, der ventes at rykke til Force India efter denne sæson.

"Der er mange der har holdt godt øje med George Russell, eftersom han har klaret sig rigtigt godt i GP3 og Formel 2," kom det fra Williams.

"I den tid vi har arbejdet sammen med han, har han overbevist os om, at han har det der skal til for at klarer sig godt i Formel 1," sluttede hun.

Hvem der sikre sig det andet sæde hos Williams, er endnu ikke offentliggjort, men der er ingen tvivl om, at Sirotkin vil gøre meget for at beholde sit sæde, hvilket inkludere at komme med endnu flere penge til holdet.

Men Robert Kubica kan heller ikke helt afskrives endnu. Faktisk er der flere medier der hævder, at Williams allerede har lavet en aftale med ham, som blot venter på at blive bekræftet.

Williams forventes ikke at melde noget officielt ud om hvem der sikre sig det andet sæde, før efter sæsonafslutningen i Abu Dhabi!


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sainz: "Det kan kun blive bedre!" FIA godkender 2019-kalender og regelændringer »