Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/11 2024 klokken 10:11
Makkerparret til Audis indtræden i Formel 1 i 2026 er nu på plads.
Et af de mest lovende talenter vil repræsentere de fire ringe i toppen af motorsport: Brasilianske Gabriel Bortoleto, der er blot 20 år, bliver holdkammerart med tyske Nico Hülkenberg, for Stake F1 Team Kick Sauber næste år, som vil blive til Audi F1 fabriksteamet i 2026.
Den erfarne Hülkenberg, som blev bekræftet allerede i april, og den lovende F1-rookie Bortoleto danner et velmatchet kørerpar til Audis Formel 1-projekt.
Bortoleto, der kommer fra São Paulo, gjorde et stærkt indtryk i 2023 ved at dominere sin debutsæson og vinde FIA Formel 3-mesterskabet. Og han fører i øjeblikket FIA Formel 2-mesterskabet.
Hans karriere begyndte i en alder af seks år i karting, og som tolvårig var han flyttet til Europa med sin familie for at forfølge sin Formel 1-drøm. At slutte sig til det fremtidige Audi F1-fabriksteam giver nu Bortoleto mulighed for at vise sit talent på motorsportens højeste niveau.
Med bekræftelsen af Bortoleto, tyder alt på at chancen for at se Kevin Magnussen i Formel 1 efter denne sæson, nu er forduftet helt.